På Ny Drøstrupgaard i Fjerritslev i Nordjylland er Gert Gunnersen gået den modsatte retning af tidens trend og væk fra foderautomatisering i stalden.

Malkekøerne på Ny Drøstrupgaard er gået fra ni daglige fodringer med et fuldautomatisk fodringssystem til én daglig fodring med manuel fodervogn med Gert Gunnersen og hans medarbejdere ved rattet.

For to år siden besluttede mælkeproducent Gert Gunnersen at fjerne skinnerne til fodermaskinen i loftet og genindføre analog fodring med manpower.

Til sidst troede jeg faktisk foderrobotten vidste, hvornår jeg gik i seng. Så snart jeg lagde hovedet på puden, gik alarmen igang. 

Gert Gunnersen, Ny Drøstrupgaard.

rich-media-1
Minilæsser skubber foderet tættere på køerne fire-fem gange i døgnet. Foto: Emil Samsø Møller. 

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ny Drøstrupgaard byggede tilbage i 2008 en ny ungdyrstald med 300 kvier. Ved samme lejlighed investerede de også i en fuldautomatisk fodermaskine med skinner i loftet midt i kostalden. 

Hver gruppe blev tastet ind i computeren med antallet af dyr og mængden af foder. Herefter blev foderet hentet fra et påstlag med ensilage, kraftfoder, korn og mineraler, som så var tænkt til at køre fuldautomatisk med ni daglige fodringer.

- Faktisk kørte den næsten i døgndrift fra klokken 3.30 om morgenen til klokken 2 om natten. I kombination med, at vi fik flere køer, blev den simpelhen slidt op, og dermed blev vi afhængig af mere vedligeholdelse og flere reparationer. Sådan et skinnesystem er jo ikke gratis at holde kørende. Til sidst vil jeg vurdere, at vi brugte mellem 75.000-100.000 kroner om året i vedligeholdelse, fortæller Gert Gunnersen, Ny Drøstrupgaard, der i dag har 550 malkekøer og 420 kvier. 

Træt af alarmer

- Der har løbende været alarmer fra starten: hvis det blæste lidt i staldgangen, eller hvis der var for meget eller for lidt foder i påslaget. Til sidst blev det for meget med alarmerne. Vi blev ligesom aldrig færdige med at fodre. Alarmerne gik mærkelig nok altid ud over mig og min søn, og altid, når jeg lige havde lagt hovedet på puden, fortæller Gert Gunnersen.

For to år siden besluttede Gert Gunnesen at udskifte systemet og gå manuel. 

- Det kom lidt af sig selv, for det faldt simpelthen ned. Det var slidt. Vi besluttede at flytte dele af skinnerne ind til kvierne som en slags retrætepost, hvor der ikke er nær den belastning på systemet. Nu har vi kun halvdelen af skinnerne tilbage og halvdelen af påstslaget tilbage hos kvierne. Hos kvierne er det ikke nær så belastet, og kvierne dør ikke af, at de må vente et par timer, før systemet igen er oppe at køre, fortæller han. 

Hos kvierne oplever de også få alarmer, men det er ikke nær så presserende og ikke noget, der kræver aktion lige nu og her.

Gert Gunnesen vurderer systemet til at stå stille mellem 18-20 timer hos kvierne, hvor de tidligere kørte i drift i samme antal timer.

rich-media-3
Automatisk foderanlæg hos Gert Gunnersen, Fjerritslev. Systemet fodrer kun kvier, og køerne fodres med fuldfodervogn.  Foto: Emil Samsø Møller. 

Tilbage til fuldfodervogn

Ny Drøstrupgaard besluttede at gå tilbage til fodring med fuldfodervogn spændt for en traktor. Foderformen har fungeret så godt, at de netop har investeret en halv millioner kroner i ny fuldfoder til levering til juli-august.

- Nu kan vi nøjes med at fodre to gange om dagen, og vi styrer selv, hvornår vi skal arbejde. Målet er at komme ned på en gang fodring klokken 05-06 om morgenen, når vi får den nye Kuhn-vogn, som er 10 kubikmeter større i foderkapacitet, siger han.

- Det er altså skønt at have eventuelle problemer om morgenen i stedet for om aftenen. Det er også meget nemmere at få fat i folk, hvis man behøver hjælpe udefra, fortæller Gert Gunnersen, der nyder at have fri midt på dagen til en middagslur og fri om aftenerne og natten. 

Den fysiske fodring med manpower har givet en helt anden ro blandt medarbejderne og hos Gert Gunnersen og hans søn 

- I starten med fuldautomatik steg fedtprocenten voldsomt, fordi køerne blev fodret ni gange om dagen, men til gengæld gik køerne længst nede i hierarkiet længere ned i ydelse. Faktisk tror jeg ikke, de helt unge køer fik ret meget at æde. I dag med fuldfodervognen ser vi overhovedet ingen ændringer i ydelsen, blot har vi fået meget mere ro i stalden. Køernes adfærd eller ydelse har slet ikke været påvirket af ændringen, siger Gert Gunnersen.  

rich-media-4
Teleskoplæsseren bruges til fylde i påstlagene. Foto: Emil Samsø Møller.
rich-media-5
To påstlag med halm i den ene og ensilage i den anden bliver fyldt op hver morgen. Foto: Emil Samsø Møller.