Et forskningsprojekt mellem Virking Genetics og Århus Universitet skal ved hjælp af kunstig intelligens og 3D kameraer gøre det muligt at måle, hvor meget koen æder. 

Med information om ædemængde kan danske landmænd udvælge køer, der er mere ressourceeffektive og klimavenlige. Hvis en ko skal være sund, fertil, robust, produktiv og klimavenlig, er det også nødvendigt at kende både sammensætning og mængde af dens foderration, skriver Innovationsfonden.

I dag kender man foderets sammensætning, men mængden af foder, som hver ko konsumerer, har hidtil kun været muligt at måle på forsøgsgårde med dyrt udstyr. I et nyt forskningsprojekt anført af den danske virksomhed VikingGenetics bliver det muligt at måle mængden af foder indtaget per ko, og hvis koen for eksempel spiser for lidt. Det skal ske ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer. 

Innovationsfonden har investeret knap 15 millioner kroner i det nye forskningsprojekt, som kan få stor betydning for både klimaaftryk og danske arbejdspladser.

- Potentialet i dette projekt er enormt. Vi anvender 3D-kameraer og kunstig intelligens til at identificere køerne, estimere deres vægt og kvantificere, hvor meget de æder. Med disse data er målet at ændre mindsettet omkring, hvordan man passer køerne i en moderne kvægproduktion. Projektet vil give mere objektiv overvågning af køerne, bedre fodereffektivitet per ko, forbedringer i den daglige drift og en mere ressourceeffektiv produktion, som vil være til gavn for klimaet gennem mindre metanproduktion, siger Jan Lassen, Ph.d., cand.agro. og Senior Research Manager hos VikingGenetics.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udover VikingGenetics, der er nordisk markedsleder indenfor innovativ kvægavl, består projektet af Aarhus Universitet, som beregner management distruption og genetik. Landbrug og Fødevarers innovationsafdeling, Seges står for implementering af software hos landmændene, mens rådgivningsvirksomheden Simherd A/S står for værktøjer til beregning af projektets økonomiske værdi.

Bæredygtig mælkeproduktion

Markedet for registreringer af denne type data er verdensomspændende og kan føre til flere danske arbejdspladser både i forhold til produktion, service, salg og analyse, skriver Innovationsfonden.

VikingGenetics vil desuden bruge dataene til at rangere tyrene i deres bestand, så de bedste gener bliver videreført. Dette betyder, at det afkom, der bliver født, er endnu mere ressourceeffektivt end den foregående generation. Der findes 1,5 milliarder køer på verdensplan, og hos VikingGenetics er der store forventninger til, at projektet vil styrke virksomhedens markedsposition og kan sætte Danmark endnu mere på verdenskortet inden for bæredygtig mælkeproduktion.

- At have individuelle fodermålinger på kommercielle gårde bliver en game-changer i moderne kvægproduktion. Det har vi altid drømt om. I forhold til forskning åbner denne type data op for helt unikke muligheder og nye studier i den kompleksitet, der er omkring kvægavl, ressourceeffektivitet og klimabelastning, siger Søren Borchersen, Chief Research & Development Officer, VikingGenetics.