Hos Lindholm i Harres har man taget roer op hele vinteren - og har nu gjort det to år i træk

Frisk græs er en trend, som har vundet en smule indpas blandt de danske mælkeproducenter det seneste år, og spørgsmålet er, om friske roer bliver næste trend.

På den sønderjyske bedrift Lindholm i Harres har man siden efteråret taget roer op næsten hver uge vinteren igennem, og her sidst i marts tages de sidste træk roer op, så marken er klar til såning af vårbyg.

- Jeg har gjort det i både efteråret og vinteren 2018/2019 samt nu i 2019/2020, og jeg har rigtig gode erfaringer med det, fortæller Lorenz Boysen, fra roemarken, da Maskinbladet kommer forbi en sen eftermiddag sidst i marts. Lorenz Boysen driver Lindholm økologisk med 200 malkekøer, og hver dag får hver ko seks kilo roer, som han mener, de kvitterer for.

- Det er virkelig godt foder, og kørerne er vilde med det, fortæller han. Han har kunnet klare sig med blot fem hektar roer til de 200 køer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Når roerne er kørt hjem, kommer de igennem en renser, som afleverer dem i fuldfodervognen, og på den måde kommer de ind på foderbordet til køerne.

rich-media-1
Optagning af økologiske roer, Harres, Sønderjylland.

Sås sent

Lorenz Boysen lejer til såningen, og da roerne bliver sået med GPS, benytter han samme bedrift til efterfølgende at radrense marken, inden roerne kommer op.

- Min erfaring siger mig, at økologiske roer skal sås så sent som muligt, i modsætningen til de konventionelle, som gerne skal i jorden så hurtigt som muligt. De fem hektar roer hakker vi manuelt første gang, samt får dem blindrenset inden fremspiring.

- Det har vi haft rigtig gode erfaringer med, og jeg vil forsøge at forsætte med denne metode.

Egne maskiner

Hvis der viser sig en vinter med hård frost, så vil han dog tage alle roerne op inden, så de ikke tager skade.

- Jeg har friheden til at være rettidigt, da jeg har min egen optager. Men indtil videre fortsætter jeg med blot at tage et par tankfulde om ugen. Lorenz Boysen kører med en ældre Tim-to-rækket roeoptager, som han købte brugt i 2018. Maskinen har stået mig i 20.000 kroner, og den gør det virkelig godt. Og til mit behov om cirka fem hektar roer om året, så har jeg optager her i rigtig mange år.