Opfordring til at danne fællesskaber, så kvægbrugerne kan stå stærkere i forhandling om levering til biogasanlæg.

I dag kan kvægbrugere få 25 kroner pr kubikmeter for gyllen, hvis den lever op til kvalitetskravene.

- Tænk jer - gylle er gået hen og blevet guld. Det havde jeg ikke troet for 20 år siden. Nu er det i høj grad storskala-produktion af bio-naturgas med støttet gaspris og salg af bæredygtighedscertifikater. Og vi er gået fra landmandsejede biogasanlæg til store anlæg ejet helt eller delvist af energiselskaber, sagde Christian Lund, formand L&F Kvæg i sin beretning på Kvægkongres 2020.

Tidligere var fordelen for landmanden en bedre gødningsværdi og lokalt omdømme, men i dag er der flere og flere landmænd, der har et ønske om at få en fortjent andel i den værdi, som biogasanlægget skaber.

- Kvæggyllen har en værdi på biogasanlægget, og den værdi skal komme landmanden til gode ? ikke store multinationale selskaber. Derfor vil jeg opfordre jer til at danne fællesskaber, så I kan stå stærkere, når der skal forhandles betingelser for jeres bidrag til jeres lokale biogasanlæg, og for eksempel melde jer ind i en af de lokale leverandørforeninger, sagde Christian Lund.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce