Indehaveren af Hedebo Angus Farm stiller i denne kommentar spørgsmålstegn ved både administrationen og det faglige grundlag bag Fødevarestyrelsens nye krav til udegående dyr i vintermånederne.

Når jeg læser Fødevarestyrelsens nye folder om "Udegående kreaturer i vintervejr", er jeg spændt på, hvordan de vil administrere kontrollerne.

Under vintervejr står der: "Vintervejr forekommer typisk i månederne december, januar og februar, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov."

"Under gunstige vejrforhold kan det accepteres, at de opholder sig ude uden adgang til læskur eller bygning, eller særligt beskyttende naturlige forhold, forudsat at dyrene omgående flyttes, når vejret bliver dårligere (fx i perioder med regn og blæst). Dyrene må ikke være udsat for uforsvarlig behandling før flytning til beskyttet areal."

I folderen står der også, at dyrene skal have "mulighed for at hvile på et passende tørt leje."

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvordan vil Fødevarestyrelsen fortolke "passende tørt leje", når de samtidig skriver, at "også robuste racer skal beskyttes mod vind og vejr"?

Den 5. maj i år havde vi mange steder her i Jylland frost med hagl, slud og hård storm. Skal alle de kreaturer, der var lukket på græs den dag, omgående flyttes på stald igen?

Vil kontrollerne acceptere, at de hårdføre racer i god huld og med god ren pels er selvbeskyttet mod at blive våde, og har det bedst ude uanset vejret?

I 2012 blev alle fåreracer underlagt samme krav som udegående kvæg i vintermånederne, men efter en klagesag fik man dette ændret, så får i dag er fritaget for læskur og tæt bevoksning også i vintermånederne.

Der er mange paralleller og lighedstegn mellem får og de ekstensive hårdføre kødvægsracer. Jeg har 39 års erfaring med udegående Angus-kvæg, og jeg har fuld dokumentation for, at disse dyr kan klare sig uden brug af læskure eller tæt bevoksning i vinterperioden - vel at mærke hvis de er i god foderstand og har god og velplejet pels med foderforsyning efter forholdene. Termofotografering af kvæget viser endog mindre varmetab end hos får, og specielt Angus-kvæg med vådt hårlag har så godt som intet varmetab.

Ved termofotografering af mine køer ved minus 3-4 grader og en chillfaktor på minus 13 grader sås der næsten ingen varmeafgivelse. Heller ikke engang omkring øjne og næsebor og slet ingen på kroppen.

Hvis Fødevarestyrelsen vil holde fast i, at også ekstensive, hårdføre kødkvægsracer skal beskyttes mod vind og vejr, bør dette påbud være funderet på videnskabelig dokumentation eller på veldokumenterede cases fra praktisk kødkvægshold.

Efter min mening har hverken Det Dyreetiske Råd eller Det Veterinære Sundhedsråd, som står bag udtalelserne til Fødevarestyrelsen, beviseligt desværre overhovedet ikke den mindste faglige baggrund eller viden om hold af raskt kødkvæg ude i vintermånederne.

Hvis de mod min forventning måtte have denne faglige baggrund eller viden, vil jeg udbede mig dokumentation herfor.