Russerne kører et eksperiment med at lade køernes tro, at de har udsigt til grønne enge.

Virtual Reality-briller kan måske lokke mere mælk ud af yveret på koen. Russiske forskere har fået den ide at lade køerne opleve en kunstig virkelighed, hvor de kigger ud på grønne marker og enge, selv om de i realiteten står i nogle helt andre og knap så naturskønne omgivelser.

Særligt på denne tid af året kan det i Rusland svinge fra solskin til sne og fra grønt til gråt. Mennesker påvirkes af vejret og årstiden, men ifølge russiske veterinære forskere kan man med rimelighed antage, at også køer kan lide af humørsvingninger.

Det skriver avisen The Independent.

I følge forskerne kan landets cirka 20 millioner kvæg være mere eller mindre påvirket af vintervejrets luner. Og i et forsøg på at påvirke koens humør er der udviklet en prototype af en brille, der smyger sig rundt om koens hoved, og som ved hjælp af Virtual Reality (VR) skaber et alternativt og bedre univers for koen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I følge The Independent er et kvægbrug nord for Moskva begyndt at teste prototyperne - og med positive resultater. Køerne skulle være blevet roligere, og nu er håbet, at den fortsatte overvågning af dyrene også vil give sig udslag i større mælkeydelse.