Andelsmejeriet Arla Foods udsættes for hård kritik af Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM). Foreningens formand Kjartan Poulsen går i rette med mejerigiganten for ikke at holde, hvad de lover.

- Vi lavede en aftale med Arla på et internt møde, hvor de lovede os som forening og som andelshavere at de den 1. oktober ville offentliggøre alle tillæg og beregningerne bag dem i alle lande. Tallene skulle offentliggøres på andelshavernes interne net.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De skrev så, at de ikke kunne nå det til den aftalte dato, men de ville være klar den 1. november. Nu er vi godt inde i måneden, og nu giver de end ikke lyd fra sig, siger Kjartan Poulsen til Maskinbladet.

Forskelsbehandling

LDM-formanden mener derfor, at Arla ikke lever op til sin forpligtelse om åbenhed og gennemsigtighed i prisberegningen over for sine andelshavere.

Han nævner leverandører af non gmo-mælk som et eksempel.

- Arla har meldt ud, at det kun er de producenter, som de udvælger, der kan komme med i ordningen. Og vi kan se, at det er producenter, der ikke ligger så langt væk fra Videbæk Mejeri. Men helt grundlæggende er dette jo et brud på lighedsprincippet.

- Arlas argument er, at de vil spare penge på logistik. Men vi vil gerne se regnestykket og principperne for udvælgelsen bag tillægget. I en vis grad kan man jo godt forskelsbehandle ved at afregne forskellig pris for forskellige mælkekvaliteter, men alle i andelsselskabet skal jo gerne have noget ud af det, lyder det fra Kjartan Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tillæg i Sverige

Formandens bekymringer for Arlas lukkethed har også adresse til udlandet. I dag har mejerigiganten cirka 12.000 andelshavere fordelt på Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgien og Luxembourg. Det er mange medlemmer, der skal behandles ens og fair.

- Vi kan se, at Arla har udbetalt 1 eurocent over syv svenske øre i tillæg til svenske mælkeproducenter, der har haft deres køer 25 procent længere på græs end det der står i svensk lovgivning.

- Hvis denne mælk sælges dyrere i de svenske butikker - for eksempel 2 cent mere - så vil vi jo også få noget ud af det i Danmark. Men jeg er bange for, at det modsatte er tilfældet. Tilsyneladende håndteres mælken ikke separat fra anden mælk, og den sælges ikke dyrere. I så fald er jeg som andelshaver med til at finansiere den ekstra eurocent som gives til de pågældende svenske andelshavere.

- Derfor vil jeg gerne se de beregninger, der ligger til grund for dette tillæg, siger Kjartan Poulsen.

Uacceptabelt omfang

Generelt ser Kjartan Poulsen et problem i, at et andelsselskab skal behandle så mange forskellige medlemmer på en ligeværdig måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man har jo nok aldrig tænkt, at et andelsmejeri skulle være grænseoverskridende, netop fordi dette vil skabe problemer. Det helt grundlæggende i et andelsselskab er jo, at alle skal behandles lige. Der kan være nogle nuancer i dette - og der ligger nogle gamle domsafgørelser, der viser dette. Men i det store og hele skal vi behandles lige. Det er blot svært, når der efterhånden er andelshavere i syv lande og et hav af forskellige tillæg.

- Alle disse udenlandske medlemmer er jo underlagt den danske andelspraksis. Måske havde det været lettere, hvis vi havde en andelslov i Danmark. Men vi har kun en praksis for, hvordan man efterlever lighedsprincippet. Og så har vi nogle domstolsafgørelser, der mere eller mindre fastsætter hvordan dette skal forstås.

- Derfor har vi denne løbende diskussion om, hvor grænserne går, forklarer Kjartan Poulsen og konkluderer:

- Og derfor er det trist, at andelsmejeriet ikke vil leve op til den åbenhed, som kræves i et andelsselskab. Men LDM kan ikke sidde overhørig, at forskelsbehandlingen af andelshaverne har nået et omfang, som ikke er acceptabelt.

- Det er ikke acceptabelt, at to naboer, som producerer ens mælk, ikke kan få ens tillæg. Det er heller ikke er acceptabelt, at ét lands andelshavere kan få tillæg, som andre ikke kan få.