Tang i foderet kan være med til at begrænse drivhusgasser fra malkekøer.

20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, kommer fra vores brnanche. En stor andel kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser mellem 500 og 700 liter metan op i døgnet.

Det vil en række danske forskere og virksomheder i fællesskab lave om på. Med støtte fra Innovationsfonden vil forskerne udvikle et fodertilskud til køer bestående af tang, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes maver.

Mange miljøfordele ved tang

- Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, blandt andet tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. Målet er at udvikle et fodertilskud til kvæget med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en dokumenteret effekt på kvægets udvikling af metan, siger projektlederen, faglig leder Anne-Belinda Bjerre, Teknologisk Institut.

rich-media-1
Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. Arkivfoto.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I projektet skal der udvikles metoder til at dyrke og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som let kan tilsætte foderet. Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet.

- Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem, siger Anne-Belinda Bjerre.

Lovende tangarter i Danmark

Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der findes i danske farvande. Projektdeltagerne har dog allerede fokus på enkelte lovende arter. Blandt andet store brunalger, som allerede dyrkes både i Danmark og nær Færøerne hos firmaet Ocean Rainforest.

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af blandt andet Vilofoss og DLG. Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Seges dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Firmaet Vilofoss, som ejes af DLG, har fabrikker i 15 europæiske lande, og vil stå for kommercialisering af det færdige tilskudsfoder og mineralblanding med tang, med dokumenteret effekt på drivhusgasudledning fra køer.

Mejeriet Naturmælk vil være først med økologisk mælk i Danmark produceret med tang-tilsætning i foder. Det forventes, at andre bedrifter også hurtigt vil anvende tangproduktet som fodertilsætning.

Tangtilskuddet kan også have andre positive effekter, herunder et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan.

Teknologisk Institut vurderer, at det er realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm. Det vil kunne forsyne cirka 40 procent af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande.