Mælkeproducenterne i lDM har lidt mere end en måned til at beslutte sig for om de vil skrive under på mælkeleveranceaftalen udsendt af Arla. 1. maj er fristen for underskrivelse. Men mange er i tvivl om, hvad aftalen indebærer, og om de skal skrive under.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter holdt for nyligt generalforsamling i Aars, hvor advokat Lauge Fastrup orienterede om indholdet i den nyligt udsendte Global mælkeleveranceaftale for andelshavere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Efterfølgende har en række medlemmer fra det sydligere Danmark opfordret LDM til at afholde yderligere et møde, hvor advokatens opfattelse af aftalen bliver gennemgået.

- Som det de seneste dage er fremgået af flere medier er der væsentlige uoverensstemmelser i udmeldinger fra Arla's side og fra LDM's advokat, skriver foreningen af mælkeproducenter.

LDM arrangerer derfor et møde på Agerskov Kro 4. april, hvor advokat Lauge Fastrup vil gentage sin gennemgang og fortælle om sine bekymringer omkring aftalen udsendt af Arla.

Mælkeproducenterne inviterer samtidig en repræsentant fra Arla Foods til at uddybe de spørgsmål, som LDM har til aftalen og som advokat Lauge Fastrup vil få mulighed for at kommentere.

Invitationen er netop sendt til Arla, så der er endnu ikke afklaret, om Arla tager imod tilbuddet om at møde andelshaverne.