Det har taget lang tid at få grønt lys, men endelig er konstruktionen af verdens første flydende mejerifarm i gang i Holland.

Den innovative gård bliver bygget i Rotterdam og vil kunne huse 40 malkekøer, når den står færdig. Tanken er, at gården, ifølge udviklerne, vil levere friske mejeriprodukter til byen hver dag på en dyrevenlig og cirkulær måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre betonflåder bliver på nuværende tidspunkt konstruerer i en tørdok, der sammen danner grundlaget for den flydende gård.

Disse flydere er blevet afsendt til deres endelige placering i Merwe4Haven i Rotterdam i midten af maj. Den endelige åbning af gården er forlænget.

Hjernerne bag den flydende kvæggård er fra Courage, innovationsinstitutet for den hollandske landbrugs- og mejerisektor; Uit Je Eigen Stad, den nationale frontløber på byens landbrug og Beladon, en førende hollandsk virksomhed inden for flydende koncepter.

Vand er fremtiden

Peter van Wingerden er projektleder på vegne af Beladon, og siger, at dette er en meget vigtig milepæl for projektet.

- Vi er meget glade for, at konstruktionen af den flydende gård nu er begyndt. Efter alle forberedelserne er dette en hidtil uset milepæl for alle, der har arbejdet på at få dette projekt i gang. At bygge en gård på vand bringer altid yderligere udfordringer med sig, selvom det samtidig giver os mulighed for at genoprette fødevareproduktionen til indre by, fortæller Peter van Wingerden og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi mener, at bygning på vand er vejen frem i et land med et forandrende klima og stadig stigende urbanisering. En flydende gård er den perfekte skalerbare løsning til byer som Rotterdam, med meget plads på vandet. Derudover ser vi store muligheder for denne prototype over hele verden. Vi vil bygge med høj hastighed i de kommende måneder, så vi kan byde vores første kvæg velkomme senere i år, fortæller Peter van Wingerden.

Andre fordele ved et sådant system er, at det reducerer den afstand, som mælk og andre mejeriprodukter skal transporteres for at nå til bybeboerne. Dertil reduceres drivhusgasmissionerne og sætter forbrugerne i kontakt med natur og landbrug.

Gården vil kunne huse 40 køer på den flydende struktur, der måler 40x32 meter.

En del af cyklus

Køerne får mulighed for at bruge den såkaldte ko-have øverst i strukturen med et blødt gulv, der tilføjer følelsen af et naturligt og levende miljø. Der vil være træer og buske til rådighed for at tilbyde områder med skygge og taget på ko-haven kan åbnes.

Køernes urin vil sive gennem gulvet og ind i et lufttæt lagerrum. Ved at holde det der, vil ammonialkemissionerne være begrænsede, og det vil kunne bruges som gødning til bybedrifter. Gylle vil derimod blive indsamlet og opbevaret separat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køernes affaldsprodukt skal laves om til biogas og gødning, som igen kan bruges til at dyrke græsset, der bruges til at fodre køerne. Regnvand vil også blive indsamlet og filtreret, så køerne kan drikke det. Køerne får adgang til et tilstødende græsareal ved brug af en bro mellem gården og kajen for at krydse vandet, når tidevandet tillader det.

Køerne vil blive malket med en robotmælkemaskine, og de får adgang til yderligere græs på gården dyrket under LED-belysning.

Udvidelse

Når prøveperiode er afsluttet og betragtet som en succes, er målet at udvide faciliteterne, så gården kan huse 200 køer, der producerer 5.000 kilo mælk om dagen.

Råmælk vil blive dispenseret til forbrugerne via en offentlig mælkekran og automater vil sælge forarbejdede produkter. Mejeriprodukter vil også blive solgt til lokale restauranter, hoteller og butikker.

Den nye gård vil fremvise den nyeste teknologi, der kan købes for penge, og siges at været et enormt aktiv for den hollandske landbrugssektor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er næsten umuligt at bringe køer og mælkebearbejdning tættere på byens beboere. Desuden vil den nyeste teknologi blive testet på den flydende gård fremadrettet med det formål at reducere miljøbelastningen drastisk, fortæller Carel de Vries, projektleder på vegne af Courage Innovation og fortsætter:

- Vi udvikler muligheder, som vil gavne hele mejerisektoren i hele landet, og vi er meget taknemmelige for den hjælp, vi har haft fra alle involverede partnere, fortæller Carel de Vries afslutningsvis.