Sveriges største producent af økologisk mælk, Vadsbo Mjölk, dropper økologien til årsskiftet.

Ændringen sker, fordi Vadsbo Mjölk ikke kunne indgå en aftale med Arla om at mejeriet skulle aftage de 12 millioner kg mælk, som bedriften køer i Västergötland i det sydvestlige Sverige producerer med 1340 hvert år. Det skriver det svenske landbrugsmedie ATL.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vadsbo Mjölk, som har drevet økologisk landbrug siden 2011, har de seneste tre år haft en kontrakt med Skånemejerierne. En kontrakt som ikke kunne forlænges og som tvang bedriftens ejere til at tage kontakt til Arla.

Dele fortsætter

Indehaver Lars Svensson er ikke bitter over Arlas afvisning af den økologiske mælk.

- Det er jo markedsvilkår vi arbejder under, og når mejeriet ikke har kapacitet til at tage mere økologisk mælk, må de jo sige nej. Men vi lukker jo ikke bedriften, vi skal bare lave noget andet, siger han til ATL.

Lars Svensson forventer, at mælkeproduktionen fra de 1.350 køer stiger med otte-ti procent, når de må fodres med konventionel kraftfoder og grovfoder.

De 2.300 hektar, som ejes af selskabet Vadsbo Växtodling AB, fortsætter dog i økologisk drift, bekræfter Lars Svensson.