Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, glædede sig i sin formandsberetning over, at 2017 blev et år, hvor afregningsprisen gav både mælkeproducenter og banker en tro på fremtiden.
Men i stort set samme åndedrag konstaterede han, at de positive tendenser og deraf følgende positive prognoser ikke holdt ret længe.
- Analytikerne stod i kø for at spå om afregningspriser på 2,75 - 3,00 - 3,25 og ja, et enkelt bud nåede helt op på 3,40 kroner. Vi nåede tre måneder på 2,90 inklusive efterbetaling, vildere blev det ikke, og kun to måneder inde i 2018 må vi igen sande, at mælkemarkedet ikke kan regulere sig selv på et prisniveau, som svarer til omkostningerne og en fair honorering af ejeren, sagde Kjartan Poulsen.
Med et lille eksperiment demonstrerede han, hvordan LDM oplever, at det er andre end mælkeproducenterne, der skummer fløden.
Han hældte en liter økomælk fra Netto til 10,95 op i en tre små glas og et stort glas på bordet foran sig.
Og afslutningsvis drak han et af de små glas.
- Nu har jeg fået min del. Den her er momsen, og den her er butikkens, sagde han og pegede på de andre to små glas.
Og så pegede han på det store glas og fortalte, at det er mejeriets andel.
Mangler kriseregulering
- Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har lige siden, kvoteudfasningen blev kendt, kun bifaldet udfasningen med samtidigt krav om indførelse af et nyt og mere intelligent krise-reguleringssystem, sagde Kjartan Poulsen og gentog dermed et flere år gammelt budskab fra foreningen.
Han konstaterer, at sådan blev det ikke.
- Resultatet blev hurtigt tydeligt. Øget produktion og meget varierende pris med lange lavprisperioder og korte højprisperioder. Det var helt forudsigeligt i en produktion, hvor hvert kg afregnes med samme pris, og hvor det ikke er så let at skære ned, når man har øget produktionen., sagde han.
Ikke på markedsvilkår
Ifølge Kjartan Poulsen får danske mælkeproducenter at vide, at de skal producere mælk på markedsvilkår.
- Det har vi hørt en million gange eller flere. Men. Jeg producerer ikke på markedsvilkår. I producerer ikke på markedsvilkår. Vi producerer til vores mejeri, fastslog han.
Kjartan Poulsen fastslog, at markedsvilkår betyder, at man kan forhandle mængde og pris, at man har indflydelse på prisen ved at regulere mængden, at man kan sige nej, når prisen er uacceptabel lav.
- De muligheder har vi ikke som individuelle primærproducenter. Vi er nødt til at producere, ellers kommer banken, og vi er nødt til at producere til den pris mejeriet vil betale, sagde han.
Ledelsen læner sig tilbage
Kjartan Poulsen pegede på, at de fleste danske mælkeproducenter leverer til et mejeri, der er så stort, at det har indflydelse på markedet.
- Og da vi producenter jo ejer mejeriet, kan vi jo bare bestemme. - Det får vi at vide fra EU, og det er rigtigt i teorien, men i praksis er det jo utopi, at 12.000 - 13.000 leverandører fordelt i syv lande kan blive enige, og så kan mejeriledelsen læne sig tilbage og slå ud med armene og henvise til, at mejerierne nok skal afsætte al den mælk producenterne kommer med. De kan henholde sig til, at det er leverandørerne, der afgør, hvor meget mælk de skal behandle og afsætte, og at det ikke er noget mejerierne vil blande sig i.
