I en tid hvor danske mælkeproducenter har været klemt på pengepungen, er det altid kærkomment med tiltag der kan mindske omkostningerne på bedriften.
Her kommer Keenans velkendte haspeblandere ind i billedet.
Hos Keenan anslår man, at omkring 25 procent af danske mælkebesætninger bliver fodret med hjælp af en haspeblander fra Keenan. Det er i øvrigt Keenan, der har patent på haspe-teknologien, og derfor ser man heller ikke andre mærker lancere en lignende blandevogn.
Sunde dyr
I forhold til de velkendte vertikalblandere blander en haspeblander hele læsset på én gang, og den bruger mindre energi på arbejdet end vertikalblanderen. Det resulterer i et mere ensartet foder, hvilket betyder bedre foderudnyttelse hos køerne.
- Vores udgangspunkt er, at en sund vom giver en sund ko, og en sund ko giver en god ydelse, siger Bo Aagaard og fortsætter:
- En vertikalblander er hårdere ved foderet, så det bliver mere flosset. Den slags foder aktiverer ikke vommen på køerne, og på den måde får man skabt et surt miljø i vommen, hvilket gør dyrene mere modtagelige overfor sygdomme.
Keenan lancerede den første mikservogn med haspeblander i 1983, og i de senere år har markedsandelen været stabil på omkring 25 procent.
- Der har været stor fokus på, at blandevognene skulle være så store som muligt, og vores største vogn er på 28 kubikmeter. Heldigvis ser vi nu, at flere og flere er begyndt at fokusere mere på kvaliteten af foderet, og der står vi stærkt, siger Bo Aagaard.
Keenan blev i 2016 overtaget af irske Alltech i 2016, og det var der en helt særlig grund til.
- Hvorfor vælger Alltech, der er en af verdens førende virksomheder indenfor vitaminer og mineraler, at købe Keenan? Det havde været billigere at få produceret en blander på licens, siger Bo Aagaard og fortsætter:
- Svaret er, at Keenan har verdens største samling af data indsamlet fra mælkebesætninger verden over. Den data viser, at man får sundere dyr og dermed potentialet for en sundere økonomi, når dyrene fodres ensartet hver dag.
Netop ensartetheden er der mange, der glemmer, når de oplever, at køerne hurtigt spiser op.
- Ofte har man en foderplan, men når dyrene har spist op, tænker man, at de skal have lidt mere foder dagen efter. Det eneste man får ud af det er, at pH-værdien i vommen svinger. Når det sker, så er der nogle vigtige mikroorganismer, der dør og skal gendannes. Det koster alt sammen på ydelsen. Køer er i virkeligheden et kedeligt dyr at fodre, for det vigtigste er, at det er ensartet hver dag, forklarer Bo Aagaard.
Mange penge
Med Keenans store fokus på kvaliteten og ensartetheden af fodringen følger også rådgivningssystemet InTouch, som ejere af en haspeblander har muligheden for at benytte.
- Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal lave det bedste foder. Det skal hver over- eller undermikses, og det skal have de rigtige fysiske og kemiske egenskaber. Det kan være svært for den enkelte landmand at overskue, og det er der, hvor vores InTouch-rådgivere kan hjælpe. Vi har et netværk over hele kloden, så der er stort set aldrig en udfordring, som vi ikke er stødt på før, siger Bo Aagaard.
Som mælkeproducent kan man ifølge Keenan hente en god besparelse ved at bruge en haspeblander til foderet.
- Mange har tendens til at kigge på totalydelsen, men det er i virkeligheden mere interessant at se på hvor meget mælk man får pr. kg tørstof, som man fodrer med. Det er fint nok, at man kan hæve ydelsen ved at fodre mere, men det giver nødvendigvis ikke en sundere økonomi, for det er ikke sikkert, at der er flere penge tilbage til landmanden, forklarer Bo Aagaard og byder på dette regnestykke:
- Landsgennemsnittet for EKM pr. kg tørstof er cirka 1,3 kg, og vi mener, at man bør ligge på 1,5 kg. Hvis man formår at hæve ydelsen til 1,4 kg EKM pr. kg tørstof, og en ko spiser 22 kg tørstof, så giver det 2,2 liter mælk mere pr. ko. Med en gennemsnitsbesætning bliver det omkring 350.000 kroner ekstra om året, og så bliver det pludselig noget værd for landmanden, siger han.
