Arla Foods fyldte traditionen tro en del på Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters generalforsamling.

Formand Kjartan Poulsen konstaterede, at det er naturligt at beskæftige sig med Arla i forhold til afsætning af mælk, fordi Arla Foods er en kæmpe virksomhed.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- LDM har fuld respekt for, at så stor en virksomhed med ben i mange lande har mange udfordringer, som ikke alle kan løses med succes hver gang, sagde han.

Og han henviste til, at Arla har været fremme med et budskab om at kunne sælge mere mælk.

- Det sagde Arla, før prisen for alvor dykkede. For ikke længe siden efterlyste mejeriet igen mere mælk, hvilket igen fik LDM til at reagere via Ugenyt med et tilsagn, om at Arla Foods ikke behøver mere mælk, de behøver at bevise, at de kan afregne mere, sagde Kjartan Poulsen.

Han fortalte videre, at Arla afviste kritikken og sagde, at mere mælk ville betyde højere afregning.

- Dertil kan jeg kun gentage, at hvis ikke Arla Foods formår at få en bedre pris for varerne ved et lavere udbud, så er det ikke markedet, der er noget galt med, løde det fra Kjartan Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valutakursmodel

Også Arlas valutakursmodel mødte den sædvanlige kritik fra LDM.

- Hvis alle Arla Foods andelshavere havde fået samme acontopris i 2016, ville vi alle have fået 201 øre pr. kg konventionel mælk plus efterbetaling. Men sådan gik det ikke. Englænderne fik 191 øre, tyskere og danskere fik 206 øre, og svenskerne måtte nøjes med 202 øre. Der er 15 ører forskel i acontoafregning for en dansker og en englænder. Det regnestykke kan jeg lave hvert år. I 2016 var modellen godt nok til gavn for danske andelshavere, men året forud fik englænderne 30 øre mere end os. Hvorfor finder vi os i den forskelsbehandling, spurgte Kjartan Poulsen.

Ingen forstår modellen

Han forstår ikke modellen, LDM-bestyrelsen forstår den ikke, og analytikere forstår den ikke.

- Men analytikerne griner nærmest ad os, fordi Arla Foods jo er ejet af landmænd, sagde han.

Kjartan Poulsen konstaterer også, at Arla Foods tilsyneladende ikke har en ide med modellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan jeg sige med stor sikkerhed, fordi ikke engang mejeriets bestyrelsesmedlemmer kan fortælle, hvad modellen gavner. De opfinder hele tiden nye "forslag" til, hvad modellen er godt for. Og sandheden er formodentlig, at den havde en god psykologisk effekt dengang, danske MD Foods og svenske Arla blev fusioneret. Dengang lå afregningsprisen fast i halve år ad gangen, og valutaerne var meget stabile overfor hinanden, og så ville det være underligt, om prisen til svenske leverandører svingede et par øre op og ned afhængig af valutakursen, sagde Kjartan Poulsen.

Store overførsler

- På et tidspunkt fik jeg et opfundet svar om, at det ville betyde, at mejeriet skulle overføre penge mellem landene afhængig af kursen, og det ønskede man ikke. Det ser nu ikke ud til, at man har problemer med at overføre penge mellem landene, når pengene skal bruges til at dække underskud i de UK-baserede selskaber eller til at dække huller i pensionsforpligtigelserne i UK eller senest store beløb til Tyskland, sagde Kjartan Poulsen.

Han kunne heller ikke lade være med, at fremhæve, at LDM allerede for snart ti år siden advarede om de udfordringer, pensionsforpligtigelserne i UK dækkede over.

- Den daværende formand kaldte det for en tikkende bombe, og jeg har faktisk ikke bedre ord for det, sagde han.

Kjartan Poulsen mener, at der er risiko for at miste milliarder her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- LDM fik oprindeligt at vide, at det aldrig ville komme til at påvirke den danske afregningspris. UK var en god business case, og vi kunne være ganske trygge ved, at englænderne selv skulle tjene til pensionskassen, det ville aldrig komme til at koste danskerne penge, fik vi at vide.

- Men Arla Foods er i en situation, hvor de ikke kan komme af med forpligtelserne, og derfor ville det være hæderligt af mejeriet i det mindst at lave en ordentlig orientering om emnet, så andelshaverne ikke hvert år skal irriteres over nye uforudsete hensættelser i ordningen, sagde Kjartan Poulsen.