Likviditet har i flere år været hovedtemaet i dansk mælkeproduktion. Likviditet vil også i 2017 være et væsentligt tema. Budgettet for 2017 ligger lige rundt om hjørnet. Det er nu planen for det kommende år skal lægges. Hvordan skal vi skaffe likviditeten i 2017?

For at kunne navigere i tider med lav indtjening og heraf ofte et lavt likviditetsoverskud, kræver det at man som landmand og virksomhedsleder er bevidst om hvad likviditet er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser sig i en undersøgelse udført af Seges, at likviditet defineres forskelligt blandt landmænd, rådgivere og kreditgivere. De fleste landmænd fokuserer ofte på rammen på kassekreditten som det første når emnet falder på likviditet og likviditetsstyring.

Kreditgiver kræver sikkerhed for at kunne tilføre likviditet. Her er soliditet og konsolideringsevne afgørende. Hvis virksomheden ikke er tilstrækkeligt solvent er kreditgivers risiko ved at låne penge ud i form af øgede rammer på kassekreditten selvsagt stor.

Helt grundlæggende viser en virksomheds likviditet virksomhedens kortsigtede evne til at betale regninger. Mange elementer ligger forud for, at der fremskaffes likviditet på kassekreditten. Det viser blandt andet resultat- og likviditetsopgørelsen i budgettet ? det er på disse forudgående elementer, at det primære fokus bør være.

Likviditet efter regulering og privat er et udtryk for mængden af likviditet der er til rådighed til investeringer og afdrag på gælden. I et normalår bør driften generere et likviditetsoverskud efter reguleringer og privat der er tilstrækkeligt stort til at dække afskrivningerne.

Likviditetsudfordringen fremkommer for alvor når der over en flerårig periode ikke er optjent nok likviditet til at investere og dermed opretholde værdien af aktiverne eller til at afdrage på gælden i takt med at aktivernes værdi forringes. Ser man fremad i år 2016-17 er der med den nuværende markedsforventning og heraf prognose ikke grundlag til at tro, at ovenstående billede ændrer sig alene på grund af mælkeprisstigninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. oktober.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses ved at klikke her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.