Mælkeprisen stiger med to eurocent pr. kg.

Arlas konventionelle og økologiske acontopris stiger 1. oktober med to eurocent/kg i Danmark, UK og Sverige. I Centraleuropa stiger den konventionelle mælkepris tilsvarende to eurocent, mens den økologiske mælkepris kun stiger med én eurocent.

Mælkeprisen i oktober påvirkes dog af valutakursen for oktober-kvartal. I Danmark er valutaeffekten negativ og påvirker mælkeprisen med -0,6 øre. Prisstigningen i Danmark bliver dermed 15,1 øre/kg.

Det betyder, at acontoprisen i oktober vil være 210,7 øre/kg. For andelshavere, der har kontrakt på at fodre med non-GM foder, vil acontoprisen være 218,2 øre/kg. For økologer er acontoprisen 330,9 øre/kg.

Industrimarkedet inklusive det europæiske marked for gul ost fortsætter med at styrkes. Priserne i det europæiske detailmarked styrkes også, selvom effekten af den globale prisudvikling udenfor Europa er lidt længere tid om at slå igennem. I EU fortsætter mælkeproduktionen med at falde, og det forventes at fortsætte i månederne fremover.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De kommende måneders udvikling ser positiv ud, skriver Arla i en pressemeddelelse.