Forestil dig, at du gerne vil overtage slægtsgården, men banken siger nej. Den situation stod Jacob Pedersen i, da han ville overtage Vedagergaard ved Aarup på Vestfyn, hvor han holder 150 køer.

- Jeg skulle vise, at jeg var rigtig skrap til det her, ellers ville de ikke bruge penge på mig. Og hvordan kunne jeg lige vise dem det, spørger Jacob Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har betydet, at jeg har fået lov til at købe gården og bygge en ny kostald, og at jeg ikke behøver at lede efter nyt arbejde.

Jacob Pedersen

Svaret var et øget fokus på øge det restbeløb, der er tilbage fra mælken, når foderet er betalt.

- Efter jeg er begyndt at fokusere på fodringen, har jeg fået hævet ydelsen og dækningsbidraget, og det har betydet, at jeg har fået lov at købe gården og også at bygge en ny stald, siger Jacob Pedersen.

Der er flere tilgange til, hvordan man hæver ydelsen hos kvæg, og Jacob Pedersen har de seneste seks år brugt Keenans InTouch-system, der sender data fra blandevognen til foderkonsulenter og til Jacob Pedersens computer.

- Det er meget let og enkelt for mig at lave en endags foderkontrol. Programmet regner fodereffektiviteten ud, så jeg får et tal for hvor mange kg EKM jeg får pr kg tørstof, jeg fodrer med. Det er en simpel måde at snakke om fodereffektivitet på, men når jeg sætter foderprisen og mælkeprisen ind, får jeg et restbeløb pr ko ud, forklarer Jacob Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Syv kg mere mælk

Da Jacob Pedersen begyndte på at bruge Keenans InTouch-system og fodervogn, havde han ikke turde drømme om, at han kunne hæve ydelsen så betragteligt, som han har formået.

- Da vi fik fodervognen i 2010, lå vi på 1,3 kg EKM pr. kg tørstof, og nu ligger vi på 1,55. I samme periode er dagsydelsen steget fra 26 kg mælk til 33 kg, og det havde jeg ikke regnet med. Hvis jeg kunne nå en ydelse på 30 kg med vores røde køer, så var jeg godt tilfreds. Jeg troede ikke, at vi kunne komme så højt op, siger Jacob Pedersen og fortsætter:

- Det er en dejlig ting. Det har betydet, at jeg har fået lov til at købe gården og bygge en ny kostald, og at jeg ikke behøver at lede efter nyt arbejde.

Endnu højere

Når Jacob Pedersen til oktober indvier den nye kostald, har han samtidig planer om at fordoble antallet af køer fra 180 til 300.

Det er dog ikke kun antallet af køer, der skal hæves - det skal ydelsen også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ambitionen er, at ydelsen skal endnu højere op i den nye stald, og at vi bibeholder den fodereffektivitet, vi har nu. Køerne får mere plads, og der kommer mindre ventetid inden malkning. Samtidig får jeg mulighed for at lave en opdeling af køerne, så de dyr der yder godt, kan tildeles mere foder, siger Jacob Pedersen.

Det handler nemlig om at finde balancen mellem fodermængde og mælkeydelse, og det er her, at Jacob Pedersen får hjælp fra Keenans InTouch-system.

- Der er ikke noget ved bare at få mere mælk, hvis man ikke får flere penge ud af det. Jeg bruger systemet som det nemme, daglige værktøj til at få overblik over, hvordan det går. Jeg får besked, hvis fodereffektiviteten eller udbyttet falder, og så kan jeg reagere hurtigt. Når man er vant til at bruge systemet, tager det fem minutter om dagen, og så har jeg et overblik over de parametre, der er vigtige for mig, siger Jacob Pedersen.

Ensartet fodring

En af de ting der, ifølge Jacob Pedersen, har stor betydning for ydelsen er en ensartet fodring, og her hjælper InTouch-systemet også.

- Når jeg laver en foderplan, så regner den blanderækkefølgen ud, og hvor længe vognen skal køre, inden vi fylder det næste i. På den måde får vi en ens blanding hver gang. Det betyder, at vi laver det samme foder, ligegyldigt hvem der blander, siger Jacob Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er særligt, når der skal halm i foderet, at systemet kommer til sin ret.

- Det er nemmere for os at styre, hvor meget køerne æder, særligt når vi blander halm i. Hvis det bliver blandet for lidt, så sorterer køerne de fra, men hvis det bliver blandet for meget, så smadrer vi foderet, forklarer Jacob Pedersen.