Hos Søndergård I/S ved Varde er en ny stald til cirka 600 køer taget i brug, og selvom der lige nu kun er cirka 490 Holsteinkøer, er produktionen allerede godt i gang, og Bo Pedersen, som fungerer som driftsleder i stalden, er godt i gang med at indkøre de faste rutiner for ham og hans ansatte i stalden.

Digital Dermatits er en udfordring hos Søndergård I/S, men Bo Pedersen vil ikke kalde det et reelt problem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke sådan at vi ser det som et stort problem, men vi holder øje med det hele tiden og ser vi nogle, bliver det også taget hurtigt, forklarer han og fortsætter:

- Vi bruger hverken klovbad eller Cyclo spray, men i stedet indbinder vi de tilfælde vi har, samtidig med at vi holder deres klove plejet grundigt.

Den behandling er valgt fordi Bo Pedersen ikke tidligere har set nogen synderlig effekt af hverken klovbad eller spray, og samtidig er han sikker på at en effektiv klovbeskæring og indbinding er langt mere sikker.

En af de mest afgørende arbejdsopgaver som Bo Pedersen har, er den ugentlige klovpleje. På Søndergård har man altid gået op i køernes klovsundhed, og det er ikke blevet mindre efter at de har fået den nye stald.

- Hvis vi kigger på det, så udspringer stort set alle problemer jo af dårlige klove og ben, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor er det så vigtigt at holde klovene i optimal form, så køerne ikke bliver belastet af smerter eller besværlig bevægelse.

Efter den nye stald er taget i brug, er der derfor indført en ugentlig dag, hvor der klovbeskæres omkring 40 køer.

- Når der malkes og man ser en ko med et problem, noterer vi den på en tavle, og når det så bliver torsdag, sorterers de fra efter malkning, så de kan blive behandlet. vurderer personen, der ser koen at det ikke kan vente, bliver den taget gerne samme dag. Jeg vil altid have tid til at tage en akut ko i boksen, forklarer Bo Pedersen.

Når han har valgt at klovbeskærer 40 køer hver uge, er det dels for at sikre at køerne kommer igennem klovplejeboksen cirka tre gange om året, men også for at han løbende får behandlet de køer der har problemer.

Et bevis på at klovpleje er en vigtig faktor i Bo Pedersens pasning er, at den nye stald er bygget med speciel plads til en klovplejeboks, hvor det er let at komme til, og hvor køerne let kan drives til og fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi malker torsdag har vi sørget for, at de køer vi vil have igennem klovplejeboksen, bliver sorteret fra efter malkningen og over i en seperationsboks hvor vi let kan drive den hen til boksen, forklarer Bo Pedersen.

Der er lavet en speciel drivgang fra seperationsboksen, som gør det nem at drive køerne hen til klovplejeboksen.. Når Bo Pedersen går i gang med at klovbeskære, har han en ansat til at hjælpe drive køer til og binde ben op, så han alene kan koncentrere sig om selve behandlingen.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 20. maj.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.