Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, benyttede foreningens generalforsamling til som sædvanligt at forholde sig kritisk til Arla Foods.
- Vi danske og svenske mælkeproducenter er stille ved at blive lillebror i vores eget mejeri. Vi er blevet andelshavere i et meget meget stort mejeri, og det er meget komplekst at gennemskue, hvad der er fordelagtigt, og hvad der er en ulempe for os, sagde han.
Ifølge Kjartan Poulsen har det blandt andet den effekt, at danske mælkeproducenter er nød til at tro på, at ledelse og bestyrelse gør det bedste for dem.
- Og det kan godt være lidt svært, når vi ved, at al information i mejeriet kommer via ledelsen, og dermed har de også magten. Magten til at foretrække volumen og omsætning frem for afregningspris til os, sagde han i sin beretning på generalforsamlingen.
Bønder i bestyrelse
Kjartan Poulsen er også betænkelig ved styrkeforholdet mellem ledelsen og landmkændene i bestyrelsen.
- Vi savner i høj grad en ekstern indflydelse i bestyrelsen, der kan komme med forskellig baggrund og indsigt, og som kan stille andre spørgsmål end dem, vores bestyrelse finder på hjemme på staldgangen, sagde han.
Han forholder sig også meget kritisk til de resultater, som de store, landbrugsejede andelsselskaber - gerunder Arla - opnår.
- Når pressen udnævner de store danske andelsvirksomheder som dem, der har haft den største vækst i en svær tid, så kan man godt få det lidt skidt. Vi, der er forsamlet her, ved, hvem der har lagt penge til væksten, og der er heller ingen, der ved bedre end os, hvor let det er at vækste, når der er fri adgang til finansiering, sagde Kjartan Poulsen.
Som aktieselskab
- Vi ved, at et af problemerne i private mejerier er, hvor stor en del af indtjeningen, der skal gå til leverandørerne, og hvor stor en del til ejerne eller andelshaverne. Problemet er nøjagtig det samme i et stort andelsselskab, hvor ejerne blot udgøres af den ufordelte kapital, sagde Kjartan Poulsen.
Han mener, at selve mejeridriften fuldt ud kan sammenlignes med et aktieselskab.
- Aktieselskabet skal blot hele tiden bevise sit værd i form af udbytte. Andelsselskabet baserer sine investeringer på forventet udbytte - det vil sige afregningspris om fem år, sagde han.
Valutakursmodel
Traditionen tro faldt der også kritiske ord om Arlas valutakursmodel på Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters generalforsamling.
- Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at LDM er meget imod Arlas valutakursmodel. Den har stort set ingen betydning for mejeriet, men det har stor betydning for leverandørerne, at pengene går i de rigtige lommer. For øjeblikket får vi mere i Danmark end i Sverige, men det betyder ikke, at forskellen er udlignet, som repræsentanter fra Arla Foods fremfører. Tre års underbetaling udlignes ikke på tre måneder, sagde Kjartan Poulsen
Individuelle konti
Det er heller ikke nyt på Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters generalforsamling, at der falder bemærkninger om Arlas konsolidering.
- Inden længe skal Arla Foods til at debattere den fremtidige konsolidering, og i den sammenhæng er LDM's holdning klar. Al fremtidig konsolidering skal foretages på individuelle konti. Det er helt uacceptabelt, at vi skal forære mejeriet væk i bidder til nye andelshavere, bare fordi at de nye ikke har råd til at indbetale så stor en ufordelt konsolidering, som vi allerede har stående. Det er den begrundelse, LDM har fået, fortalte Kjartan Poulsen.
- Jeg ved, at en stor ufordelt egenkapital er et stort aktiv, når mejeriet er ude og finde finansiering, men når vi er der henne, hvor vi skal vælge mellem at forære mejeriets kapital væk til nye andelshavere eller alle sammen deles om at betale lidt højere renter, så må vi vælge det sidste, slog han fast.
