Honorarstigninger til Arlas foklkevalgte får Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter til at erklære andelsdemokratiet dødt.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter kritiserer i sit seneste ugebrev stigningen i honorarerne til Arlas folkevalgte for "den definitive afsked med andelstanken".

- Andelstanken har længe været under pres i Arla Foods, og nu er der kun beskatningsreglerne tilbage til at opretholde andelsselskabsnavnet på. Det grundliggende andelsdemokrati har for længst spillet fallit ved at snøre sig selv ind i et spind af udvalg, komplicerede stemmeregler og aftalt spil, skriver formand Kjartan Poulsen i nyhedsbrevet.

Han fremhæver, at folkevalgte hidtil har arbejdet på idealismen om at forbedre mejeriet, og at det har været et godt princip, at folkevalgte har fået et honorar, der måske godt og vel kunne udligne den omkostning, de har til ekstra medhjælp på gården.

-  Men så dyre driftsledere findes hverken i Sverige eller i Danmark, at de kan opretholde en årsløn på 900.000 kr. eller 1,3 mio. kr. som er de nyligt vedtagne honorarer til næstformand og formand i Arla Foods. Nu er honoraret blevet en reel indtjening, og dermed er det også slut med at betragte indsatsen som en entusiastisk gerning. Nu er det pengene, der tæller, og det er ellers det, vi altid har fået at vide, ikke måtte ske i mejeriets bestyrelse, og med samme begrundelse er eksterne bestyrelsesmedlemmer holdt ude. De ville jo kun være interesseret i at hæve honoraret, skriver Kjartan Poulsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han mener især, at det er signalet i de høje honorarer, der er problemet.

- I en situation, hvor alle mælkeproducenter lider, fordobler bestyrelsen egenhændigt sit honorar, det er ligeså klodset som en elefant i en glasbutik. Jeg forstår fuldt ud den mælkeproducent, der er på vej til banken med nøglen, at han oplever det som en direkte hån, skriver Kjartan Poulsen.

Og honorarstigningen får ham til at opfordre til en skærpet kurs over for de folkevalgte.

- Fremover må det være definitivt slut med, at bestyrelsesmedlemmer står og væver i tallene på møderne. Hvor tit har vi ikke hørt, ”det ved jeg ikke lige”, ”det skal jeg lige tjekke, når jeg kommer tilbage”, ”lige det må du helst ikke spørge mig om”, ”det skal jeg lige have forklaret i Viby” og så videre. Fremover må vi kræve kontante svar og folk, der er inde i sagerne. Med en årsløn på 450.000 kr. eller mere må man have tid nok til at sætte sig ind i tingene, og ellers er der kun én vej, og det er ud, så en mere kvalificeret - og gerne en ekstern - kan få pladsen, skriver Kjartn Poulsen.