Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen advarer mod et forslag fra EU-Parlamentet, som vil straffe mælkeproducenter, der øger produktionen i krisetider.

Det sagde han på Mejeriforeningens generalforsamling i Silkeborg torsdag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Steen Nørgaard Madsen advarede mod et forslag fra Europa-Parlamentet, et forslag som angiveligt har til formål at hjælpe mælkeproducenter i krisetider.

Global efterspørgsel

- Tanken er, at man vil udbetale støtte til mælkeproducenter, der mindsker mælkeproduktionen med fem procent i krisesituationer. Hvad der er værre for dansk mejeribrug, er, at man vil indføre en strafafgift på de producenter, der i samme periode øger deres produktion, sagde han.

- Et øget råvaregrundlag er den centrale forudsætning for, at vore virksomheder og landmænd kan få andel i den stigende globale efterspørgsel på mejeriprodukter. Forslaget kan betyde, at vi taber markedsandele til konkurrenterne, sagde Steen Nørgaard Madsen.