Den første afprøvning af klovvaskeren blev foretaget på Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum. Her blev klovvaskerens evne til at rengøre klovene undersøgt. Klovvaskeren var installeret i et af de tre hold af køer i stalden.

Køerne i alle tre hold var i øvrigt opstaldet på samme måde med ens sengebåse, gulv, skrabning af spalter, strøning i sengebåsene med mere, og vi kunne se, at klovene hos de køer, som fik vasket klovene, var væsentligt renere end klovene hos de køer, som ikke blev vasket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vask i venstre side

Effekten af klovvask på forekomsten af digital dermatitis blev efterfølgende undersøgt i seks private besætninger.

Besætningerne havde køerne opstaldet i løsdrift med sengebåse og fast gulv eller spalter. For at undersøge klovvaskerens funktion i forbindelse med forskellige malkesystemer deltog både besætninger med malkestalde, karruseller og malkerobotter.

Vi fulgte en gruppe på cirka 90 køer i hver besætning. Køerne fik kun vasket klovene i venstre side, mens højre side fungerede som en ubehandlet kontrol. Klovene blev vasket efter hver malkning med rent vand tilsat lidt sæbe.

Plus 48 procent

Forsøget viste, at sandsynligheden for at en ko havde digital dermatitis var 48 procent højere i den side, som ikke blev vasket. Forsøgets design med anvendelse af koen som sin egen kontrol har en række fordele, men også en væsentlig ulempe: Klovene vaskes kun i den ene side, og det betyder selvfølgelig, at smitten kun bekæmpes i den ene side.

Effekt bliver undervuderet

Smittepresset i besætningen nedbringes derfor ikke så effektivt, som hvis begge sider blev vasket. Det betyder, at resultatet fra vores forsøg sandsynligvis er en undervurdering af den reelle effekt af klovvask. Læs mere om den nyudviklede klovvasker i næste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. januar.