Siden foråret 2010 har BvL til budt særligt stærke snegle med Raex 400 Hardliner, som er en særligt stærk stålkvalitet, der sikrer betydeligt længere levetid til fuldfoderblandernes snegle.

Raex 400 Hardliner kan både fås fabriksmonteret på nye vogne og kan eftermonteres på ældre snegle - også på andre fabrikater end BvL's egne snegle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hele idéen med det stærke stål er at forlænge levetiden på sneglen. Der er ingen effekt på selve blandekvaliteten, som er den samme som med almindelige snegle, siger BvL's danske repræsentant, Flemming Hyldgaard.

- Hvis man ønsker at forstærke sin snegl med Raex 400 Hardliner, kan man ifølge Flemming Hyldgaard, vælge enten at få stålet monteret fra fabrikken eller eventuelt vente til godstykkelsen på sneglevindingerne er slidt cirka en tredjedel ned.

- Man kan eventuelt selv svejse stålet på eller få det gjort hos sin BvL-forhandler, fortæller Flemming Hyldgaard.

Han tilføjer, at man i øvrigt kan svejse Raex 400 Hardliner på de fleste fabrikater af fuldfodervogne.

- Der kan dog blive tale om små og ganske enkle tilpasninger på nogle snegletyper, og det kan ske i samarbejde med BvL, siger Flemming Hyldgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et sæt af det stærke stål sælges hos BvL i halve vindinger, hvor der også er udskæringer ved boltene.

Op til et par års længere levetid

Flemming Hyldgaard kan ikke sætte et præcist tal på, hvor meget sneglevindingernes levetid forlænges med Raex 400 Hardliner.

- Vi kan af gode grunde ikke fortælle, hvor meget mere, man kan køre med Raex 400 Hardliner på sneglene, fordi det selvfølgelig afhænger af, hvor meget den enkelte blader arbejder, og hvilke foderemner, der blandes. Og vi har kun haft systemet i brug siden foråret 2010. Men vi har en forventning om en ekstra levetid på mellem et og to år, siger han.

Han har erfaring med, at det især er de tørre blandinger, der slider mest på sneglene.

- Det er således sneglene i vogne, som blander meget til goldkøer og kvier, der slides mest, konstaterer han og tilføjer, at sneglen stort set er den eneste sliddel på en fuldfodervogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meprisen for en fabriksny snegl med Raex 400 Hardliner påsvejset er i ifølge Flemming Hyldgaard 6.700 kroner pr. snegl.

Fabriksny eller eftermontering?

Det er ifølge Flemming Hyldgaard altid ude på sneglevindingernes yderside, at sneglen udsættes for det største tryk og dermed den største slitage, og det giver derfor god mening at forstærke den yderste del af sneglevindingerne med Raex 400 Hardliner.

Men der kan ifølge Flemming Hyldgaard være forskellige holdninger til, om man skal anskaffe snegle med Raex 400 Hardliner allerede som fabriksny, eller om man skal vente, til godstykkelsen er slidt omtrent en tredjedel og så eftermontere det stærke stål.

- Hvis det var mig, der skulle beslutte det, ville jeg vælge at få det allerede direkte fra fabrikken, siger han.

Måske også på mejetærskere

Raex Hardliner 400 blev introduceret i foråret 2010 og blev tilbudt i en begrænset periode på nye BvL-vogne som et særligt tilbud i forbindelse med BvL-fabrikkens 150 års jubilæum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men efterfølgende har vi solgt rigtig mange sæt til eftermontering, fordi mange har hørt om det, siger Flemming Hyldgaard.

- Jeg har endda fået forespørgsler fra kunder, som var interesserede i at anvende Raex 400 Hardliner til at forstærke indføringssneglen på deres mejetærsker, fortæller Flemming Hyldgaard.