Udfordringen i forhold til klovsundhed er ikke kun et dansk fænomen. Til gengæld tyder det på, at en af de vise sten til at afhjælpe problemet, er fundet her i landet. Det oplyser Videncentret for Landbrug.

Det unikke ved det danske system er, at klovbeskæreren registrerer klovlidelserne via en touchskærm samtidig med, at han klovbeskærer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den elektroniske registrering af klovlidelser, som godt halvdelen af landets klovbeskærere har praktiseret i godt et år, er nemlig helt unik, og genstand for stor international interesse.

Sverige og Finland viser interesse for køb

Mest konkret er kontakten med Sverige og Finland. Begge lande overvejer pt. at købe sig ind i det danske system. En aftale, der, hvis den går igennem, også vil komme danske kvægbrugere til gode, fortæller teamleder Johannes Frandsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

- Hvis svenske og finske kvægbrugere kommer til at registrere klovlidelser i vores system, betyder det, at der bliver flere om at dele udviklings- og driftsomkostningerne. Så det vil helt klart være en fordel set med danske kvægbrugeres øjne, forklarer han ifølge vfl.dk.

Tidligere har en østrigsk delegation været i Danmark og se systemet i brug, og Norge har også tidligere vist stor interesse.