I tiden op til kælvning sker der store hormonelle forandringer, som påvirker koen på mange måder. Det skriver landbrugsinfo.dk.

Blandt andet frigives der de sidste to-fire uger før kælvning hormoner, som sørger for opblødningen af fødselsvejen, så kalven kan komme ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse hormoner påvirker dog ikke kun bækkenregionen, men også klovbenets ophæng.

I praksis betyder hormonpåvirkningen, at klovbenet omkring kælvning vil synke længere ned mod læderhuden end ellers, og knoglens tryk på læderhuden resulterer i smertefulde blødninger omkring læderhuden.

Disse blødninger vil to-tre måneder senere ved klovbeskæring kunne ses som såleblødninger.

Klovbeskæring flytter tyngdepunktet

Vi kan ikke fjerne kælvningshormonernes indvirkning på klovbenets ophæng. Derfor er det ekstra vigtigt at begrænse andre uheldige faktorer i tiden omkring kælvning. Dette gøres blandt andet med en klovbeskæring omkring goldning, som flytter klovens tyngdepunkt fremad.

Tyngdepunktet er det sted, hvor det meste af koens vægt trykker gennem kloven og ned i gulvet, og tyngdepunktets placering er afhængigt af klovens form. En ubeskåret og spids klov, vil have et tyngdepunkt, som ligger længere tilbage end en nybeskåret klov med en tåvinkel på 45 - 50 grader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når klovens form går fra spids til korrekt form, flyttes tyngdepunktet fremad og her buer klovbenet en smule opad. Det betyder, at klovbenet får mindre tendens til at presse mod læderhuden, og dermed bliver risikoen for blødninger mindre, når kloven har den korrekte form. Derfor bør klovbeskæring altid ske før kælvning.

Laminitis og de senere såleblødninger skyldes sædvanligvis, at flere uheldige faktorer påvirker kloven samtidig blandt andet ståtid, foderskift, klovform, kælvningshormoner og mange flere.

Såleblødninger gør klovhornet porøst og skaber grundlag for udvikling af sålesår, dobbeltsål og hul væg.