De nye maskiner kommer i to forskellige modeller – Platinum og Mixellum, som begge leveres i mange størrelser.

- De leveres nu med moderne Deutz-motorer, servicevenlig opbygning og forbedrede forhold for førerne. Blandekar, vinkelgear og blandesnegle trækker på  erfaringer fra RMH's traktortrukne fuldfoderblandere, skriver importøren HCP Nordic i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den danske importør af RMH, HCP Nordic, er glad for, at RMH er gået over til de nye Deutz-motorer, da man i forvejen importerer hele SDF- traktorprogrammet og har teknisk ekspertise og alle reservedele på lager.

Platinum - til den mindre bedrift

Platinum er designet som en ”gårdmaskine” og kan med sine relativt små ydre mål og firehjulsstyring komme rundt på gårdene, ind ad porte og køre på smalle foderborde.

- Den er en kombination af ønsket om optimal foderkvalitet, hurtig og nøjagtig læsning og optimal ergonomi og udsyn for chaufføren, skriver HCP.

RMH oplyser selv en række punkter som forbedret foderkvalitet, mindre spild, hurtigere tømning, optimal førerkomfort og en forbedret driftssikkerhed som målene for nyudviklingen.

HCP har RMH Platinum med på Agromek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mixellum - til større bedrifter og fodercentraler

Mixellum er optimeret i forhold til såvel kørsel på gårdene som på landevejen og kan ifølge importøren læsse og udfodre meget store fodermængder på kort tid.

- Joystick, overblik over maskinens funktioner og fuldt udsyn over opgaverne forøger sikkerheden og akkuratessen i arbejdet. Førerkabinen kan som eksempel hæves, hvis den specifikke læsseopgave kræver det, skriver HCP.

- Mixellum er konstrueret til intensivt arbejde og høje belastninger. I israelske øjne betyder det arbejde på de mange store fodercentraler, der findes i området, men under danske forhold vil maskinen være et logisk valg for de større mælkeproducenter med dyr på flere ejendomme, skriver importøren.