Den moderne mælkeproducent har rigeligt at se til hver eneste dag og har derfor ikke altid overskud til også at tænke på den strategiske udvikling af deres mejeriselskab.

Der er en masse praktiske opgaver hver eneste dag, når man arbejder med dyr. Der er blandt andet vigtige daglige opgaver med at tilse dyrene og gennemgå store datamængder som støtte til optimale beslutninger, der skal optimere forudsætningerne for en høj mælkeydelse og lave omkostninger.

Og når man arbejder med levende væsner, kan der let opstå situationer, som kræver omgående handling og i mange tilfælde improvisation baseret på uddannelse, indsigt og erfaring.

Der er medarbejdere, der skal instrueres i vigtige rutiner, og der skal træffes en masser beslutninger om den daglige drift og ikke mindst bedriftens strategiske udvikling.

Men der er sjældent ro og overskud til store strategiske tanker. For man skal også forholde sig til en kalejdoskopisk mosaik af love og regler. Ikke bare i forhold til dyreholdet og det daglige tilsyn og staldenes indretning. Markbruget og grovfoderproduktionen er også viklet ind i et net af regler, som ikke altid harmonerer med de fagligt optimale beslutninger eller for den sags skyld en nødvendig hensyntagen til vejrligets luner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De fleste mælkeproducenter lykkes heldigvis med at få alle disse - og mange flere - udfordringer til at gå op i en højere enhed. Men på toppen af alt dette skal man som moderne mælkeproducent og leverandør til Arla også forholde sig til en masse nye tiltag fra det fællesejede mejeriselskab, som efterhånden har spredt sine aktiviteter i så mange lande og har opbygget en andelsstruktur, der ikke er helt ligetil at forholde sig til som almindelig mælkeproducent.

Mange mælkeproducenter har rigelige udfordringer med at skabe en sund økonomi på deres egen bedrift under de givne vilkår, og så kræver det et ekstra energioverskud at forholde sig til Arlas mange nye tiltag.

Men det er vigtigt, at man som mælkeproducent - og medejer af Arla - giver et kvalificeret modspil. Slappe og ligeglade ejere er usundt for enhver virksomhed.

Derfor spiller Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter en vigtig rolle som en organisation, som har muskler og indsigt til at repræsentere en stor del af ejerkredsen med kritiske spørgsmål og udfordrende modspil.

Det burde Arla være glad for, og forskellige synspunkter og analyser bør drøftes i en tæt dialog. Det er usundt, når en stor del af ejerkredsen har svært ved at se sig selv i de tiltag, som deres eget selskab spiller ud med og ikke føler sig hørt, så de ser retslige skridt som eneste udvej.