Strukturudviklingen i landbruget og en selvkørende gyllenedfælder, der begyndte at blive for lidt for dyr i drift, fik i midten af nullerne Erling Kjær til at spekulere på, hvordan gylle til græs kunne udbringes rationelt, og uden at græsmarkerne blev ødelagt af spor.
- Vi var sådan set godt tilfredse med det arbejde, den selvkørende gyllemaskine udførte i græsmarkerne. Men strukturudviklingen med større og større kvægbrug betød, at afstanden fra gylletanken og til de fjerneste marker blev større. Sammenholdt med maskinens beskedne tankkapacitet betød det, at gyllen skulle leveres i marken, hvis kapaciteten på maskinen skulle opretholdes, siger Erling Kjær, medejer af Erling Kjærs Maskinstation ved Vildbjerg i Midtjylland.