Strukturudviklingen i landbruget og en selvkørende gyllenedfælder, der begyndte at blive for lidt for dyr i drift, fik i midten af nullerne Erling Kjær til at spekulere på, hvordan gylle til græs kunne udbringes rationelt, og uden at græsmarkerne blev ødelagt af spor.

- Vi var sådan set godt tilfredse med det arbejde, den selvkørende gyllemaskine udførte i græsmarkerne. Men strukturudviklingen med større og større kvægbrug betød, at afstanden fra gylletanken og til de fjerneste marker blev større. Sammenholdt med maskinens beskedne tankkapacitet betød det, at gyllen skulle leveres i marken, hvis kapaciteten på maskinen skulle opretholdes, siger Erling Kjær, medejer af Erling Kjærs Maskinstation ved Vildbjerg i Midtjylland.

Få adgang til hele artiklen

Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Få adgang nu
Allerede abonnent?
* Efter første måned fortsætter abonnementet automatisk til normalpris - 179 kr. pr. md inkl. moms.
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.