Strukturudviklingen i landbruget og en selvkørende gyllenedfælder, der begyndte at blive for lidt for dyr i drift, fik i midten af nullerne Erling Kjær til at spekulere på, hvordan gylle til græs kunne udbringes rationelt, og uden at græsmarkerne blev ødelagt af spor.

- Vi var sådan set godt tilfredse med det arbejde, den selvkørende gyllemaskine udførte i græsmarkerne. Men strukturudviklingen med større og større kvægbrug betød, at afstanden fra gylletanken og til de fjerneste marker blev større. Sammenholdt med maskinens beskedne tankkapacitet betød det, at gyllen skulle leveres i marken, hvis kapaciteten på maskinen skulle opretholdes, siger Erling Kjær, medejer af Erling Kjærs Maskinstation ved Vildbjerg i Midtjylland.

Både danske og svenske forsøg har påvist, at der opnås en gevinst på cirka 500 kroner pr. hektar, når faste kørespor sammenlignes med tilfældig trafik i kløvergræsmarken.

Skårlæggeren satte standarden

Erling Kjær havde i et par år kørt test med prototypen af en 14,40 meter bred skårlægger fra JF. Han købte skårlæggeren, og næste udfordring var at få en gyllenedfælder i samme bredde. Det fandtes ikke, og løsningen blev, at der på værkstedet i det midtjyske blev fremstillet en udvidelse til en otte meter bred Duport-nedfælder, så den samlede arbejdsbredde kom op på 14,40 meter.

[...]