I fire generationer har køerne på landbolyst ved Thisted nydt det nærende og fugtige græs i engen få hundrede meter fra stalden. På engen lever køerne det gode dyreliv, hvor de hele sommerhalvåret frit kan vælge, om de vil være ude i det fri i engen og græsse eller søge skygge, kølighed og grovfoder i stalden.

Landbolyst driver 70 hektar, hvoraf de 19 hektar er registeret som eng efter naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Med det nye lovforslag om at udtage eng, mose, heder og overdrev til paragraf 3 med forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning står bedriften til at miste 19 hektar svarende til 27,7 procent af det samlede areal. Engen er opdelt i fire græsstykker, hvor køerne flyttes rundt fra stykke til stykke, men hele tiden med fri adgang til stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er tale om lavtliggende engarealer, som udelukkende bliver brugt til afgræsning til mine 96 malkekøer, som i sommerhalvåret stort set lever at græsset i engen. Græsset udgør mindst 50 procent af fodret, fortæller Jens Bangsgaard, mælkeproducent ved Thisted.

Jens Bangsggard er 4. generation på Landbolyst, og i alle generationerne, faktisk siden år 1805, har køerne på gården græsset i engen. De sidste 30 år er engen ikke blevet omlagt, fordi arealet egner sig bedst til afgræsning.

- Adgangen til udearealerne for køerne er afgørende for min produktion, da jeg er forpligtet til at have køerne gående ud på græs på grund af min aftale om at levere mælk til Arla, som bliver mærket med dyrevelfærdsmærket med to hjerter. Hvis jeg ikke må bruge engen til afgræsning i fremtiden, bliver jeg tvunget til at omlægge nogle af mine marker med kornafgrøder til græsning, fortæller Jens Bangsgaard.

Græsset mister næringsværdi

Jens Bangsgaard vurderer, at enggræsset mister foderværdi, hvis han ikke ikke længere må gøde engen. I dag gøder han de 19 hektar engareal med 150 kilo 24-7 handelsgødning pr. hektar.

- Hvis det planlagte lovforslag kommer til at betyde, at jeg fremover ikke må give engarealerne nogen form for gødning, vil det få alvorlige konsekvenser. For det første vil der ikke længere være tilstrækkelig foderværdi i græsset til at opretholde mælkeydelsen hos mine dyr, samtidig vil jeg være tvunget til at hente græsfoder fra en længere distance og på den måde både få et større forbrug af dieselolie og dermed øgede omkostninger, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag giver køerne 9500 EKM pr. årsko til kontrol.

Med det varslede lovforslag føler Jens Bangsgaard, at han bliver straffet for at følge lovgivningen.

- Jeg føler, at jeg bliver straffet for at have gjort noget godt for naturen ved ikke at pløje engen og bruge den til afgræsning. Jeg har fulgt alle de råd, jeg har fået gennem årene af både planteavlskonsulenter og Arla, men alligevel kommer jeg nu i klemme, siger han.

- Jeg opfylder allerede nu næsten alle kravene i lovforslaget: Jeg sprøjter ikke, jeg gøder minimalt, og jeg har ikke pløjet engen i 30 år, hvorfor skal jeg straffes yderligere, spørger Jens Bangsgaard.

Jeg har svært ved at forstå, at et sådan forslag kan trækkes ned over hovedet på os landmænd uden der ydes erstatning.

Jens Bangsgaard.

Rolige dyr

I dag går køerne i engen om morgenen, hvor de passer sig selv og frit kan gå frem og tilbage til stalden. Hvis køerne skal flyttes til andre arealer væk fra stalden, er Jens Bangsgaard bekymret for dyrernes adfærd, og han forudser, at det bliver noget mere besværligt for ham og stressende for dyrene at blive flyttet rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har en klar aftale med mine dyr. Jeg forstyrrer ikke dem i arbejdstiden, og de forstyrrer ikke mig i arbejdstiden, siger han med et smil.

- Hvis jeg fremadrettet skal til at drive dem rundt på andre marker, hvor de ikke selv kan gå frit frem og tilbage til stalden og muligvis skal drives over vejen, så giver det stor uro, siger han.

I dag har køerne adgang til vand i stalden, men hvis de bliver flyttet skal Jens Bangsgaard ud i yderligere investeringer i vandvogn og sørge for daglig adgang til flere hundrede liter vand.

Køerne bliver lukket ud på engen klokken 05.00 om morgenen og lukket ind igen cirka klokken 16. I løbet af dagen bliver de ikke forstyrret af mennesker. Da Bovi var på besøg for at se engen og tage billeder, begyndte køerne at rejse sig og gå hjemover, for synet af Jens Bangsgaard i engen plejer at betyde: hjem til stalden for at blive malket.

Markant dieselforbrug

De mistede 19 hektar engarealer får også betydning for harmoni-arealerne på Landbolyst. Jens Bangsgaard skal købe, leje eller lave gylleaftale på cirka 12-14 hektar som erstatning for engen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er yderligere en øget udgift for bedriften. Jeg har engang skulle flytte 600 tons gylle fem kilometer fra gården til noget nabo-jord, det kostede mig 500 liter dieselolie. Dagen efter skulle jeg køre 800 tons gylle ud hjemme, og det kostede kun 125 liter dieselolie. Det vil betyde en markant miljøbelastning, hvis jeg skal til at transportere min gylle langt væk til andre jordstykker. I min verden giver det miljøregnskab ingen mening, siger han.

rich-media-6
Engarealerne er frivilligt ikke pløjet eller lagt om i 30 år, da Jens Bangsgaard mener, arealet egner sig bedst til afgræsning og byder på høj biodiversitet med et rigt dyre- og fugleliv. Foto: Marianne Nørmark.

Masser af biodiversitet

Formålet med lovforslaget om paragraf 3-arealer er ønsket om at give naturen bedre vilkår og øge biodiversiteten. Jens Bangsgaard køber ikke umiddelbart det argument. I engen oplever han masser af dyreliv og nogle af de fuglearter, som er nævnt i lovforslaget.

- Jeg ser masser af viber, snebber og bekkasiner (red. fugleart) og masser af andre fugle. Min svoger har lejet engen til jagt, og han ser masser af råvildt, fasaner, harer og ræve, siger mælkeproducenten.

Han har svært ved at få øje på miljøgevinsten ved at stoppe med afgræsningen og lade engen gro vildt.

- I løbet af få år vil engen blive til et tæt krat med pil, hyben, tjørn og hyld, ikke noget natur som de fleste fugle trives i, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvad så om 10 år, skal kommunen eller staten så ud og rydde for hyben og pil? Biologerne på Århus Universitet, der står bag rapporten til ministeren, sidder bag et skrivebord i Århus. De kan ikke se, hvad der sker med naturen i min eng. De er meget velkommen til at besøge engen for ved selvsyn at se biodiversiteten, siger mælkeproducenten.

rich-media-8
I løbet af dagen er langt de fleste køer i engen for at græsse, men enkelte vælger at gå i stalden for skygge, kølighed og grovfoder. Foto: Marianne Nørmark.

Værdiforringelse af Landbolyst

Forbuddet mod at gødske engarealet vil betyde en værdiforringelse af Landbolyst. For ni år siden overtog Jens Bangsgaard gården efter sin far og betalte 125.000 kroner pr. hektar, en gæld han stadig betaler af på.

- Min landboforening vurderer, at jeg får et årligt driftstab på cirka 170.000 kroner - samtidig med, at mine arealer falder cirka 1,7 millioner i værdi. Jeg bliver tvunget ud på et økonomisk skråplan, helt uden skyld. Jeg har svært ved at forstå, at et sådan forslag kan trækkes ned over hovedet på os landmænd uden der ydes erstatning, siger han.

Endnu har hverken miljøminister Lea Wermelin eller Miljø- og Fødevareministeriet givet klare udmeldinger om, hvilke landmænd der kan få enten kompensation eller blive eksproprieret for de tabte arealer.