Tænk forebyggende tiltag med optimal fodring og pasning af kalven frem for medicinsk behandling, også selvom det kræver mere arbejde, lyder opfordringen fra kalverådgiver Annedorte Jensen.

En stor del af de danske mælke- og kalveproducenter har udfordringer med diarre i kalvestalden. Både kvie- og slagtekalveproducenter oplever diarre både i mælkefodringsperioden samt under og efter fravænning. Det koster tilvækst og har ligeledes en konsekvens for kalvens senere præstation.

Mange "løser" problemerne med forebyggende behandling eller medicinsk behandling ved kliniske tegn på diarre. Det er nemt, kræver ikke en stor arbejdsindsats og de fleste kalve overlever. Men hvis du først slukker en skovbrand, når den har været i gang - ja så har du allerede mistet noget af træernes potentiale. På samme måde svækkes kalven og det koster tid og energi at komme på rette spor igen.

Forebyggelse frem for flokbehandling

I har hørt det så mange gange før. God råmælk hurtigst muligt og reduktion af smittetrykket i kalvestalden. Så er I godt på vej. Herefter er det din fodringsstrategi du skal have fuld fokus på. Bakterier, virus og parasitter vil næsten altid være i miljøet og ikke mange er blevet kalvepassere for at bruge mere tid på at gøre rent end på at passe kalve. Jeg vil hellere lave en stærk kalv end at bruge oceaner af tid på rengøring.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind