For at kunne anvende en mindre traktor foran fuldfoderblanderen har Kuhn introduceret en trinløs transmission til sine fuldfodervogne, som betyder, at der skal anvendes betydelig mindre moment, når vognen sættes i gang.

Kuhn kalder sin trinløse teknologi for CVT Inetllimix.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En vogn med den nye transmission kunne ses på Agritechnica.

Ifølge Kuhn er en af de helt store fordele ved den trinløse teknologi, at der kan anvendes en betydelig mindre traktor foran store blandevognen, når de udstyres med trinløs transmission.

Det skyldes, at den trinløse transmission kun kræver en brøkdel af det moment, der ellers skal til at slå gang i en fuldt læsset blandevogn med en traditionel transmission. Den bløde igangsætning er ligeledes skånsom over for traktorens pto-kobling, der traditionelt belastes til det maksimale, når store blandevogne sættes i gang.

Hastigheden på blandesneglen kan reguleres trinløst i intervallet fra 12 til 55 omdrejninger pr. minut.

Når først blanderen er sat i gang, og efterhånden som blanderen bliver lettere at trække, kan der med den trinløse transmission hurtigt skrues op for hastigheden, og dermed er der mulighed for at minimere blandetiden. Intellimix CVT er Isobus-kompatibelt og kontrollers fra førerkabinen via en Kuhn VT30 terminal.