Antistoffer fra råmælken er afgørende for kviekalvens senere mælkeydelse. Indførelse af systematisk råmælksmanagement er simpel og kræver ikke store økonomiske investeringer, men husk, der er kun én chance.

Godt kalve management kræver en klar strategi og systematik i forhold til råmælkstildeling, som bliver igangsat konsekvent, så snart en kalv bliver født. Når en kalv fødes starter et kapløb med tiden, og tildeles råmælken ikke umiddelbart efter fødslen, er man allerede fra starten et skridt bagud i forhold til kalvesundhed, tilvækst og muligheden for at udnytte kalvens potentiale fuldt ud.

Høj antistofoptagelse ved tidlig råmælkstildeling

Tildeling af råmælk med et højt indhold af antistoffer er en nødvendighed for at sikre en god kalvesundhed, idet antistoffer fra råmælken overføres til blodbanen og øger kalvens modstandskraft overfor sygdom. Men en høj råmælkskvalitet er ikke nok i sig selv - råmælken skal tildeles hurtigst muligt efter fødslen for på denne måde at udnytte råmælkens mange gavnlige indholdsstoffer.

Optagelsen af antistoffer over kalvens tarmvæg skal sikre kalven en god start på livet. Tarmcellernes evne til at optage antistoffer er en specialiseret biologisk mekanisme, som kun eksisterer kortvarigt. I timerne efter fødslen ændres tarmcellernes opbygning og funktion, hvormed kalvens evne til at optage antistoffer reduceres (Figur 1). Forsøg har vist, at kapaciteten for optagelse af antistoffer over kalvens tarmvæg bliver mindre allerede 30-60 min efter fødslen (Rajala & Castren 1995, Shivley et al 2018). Hvis kalven således ikke tildeles råmælk umiddelbart efter fødslen, vil antistofkoncentrationen i kalvens blod nå et lavere niveau sammenlignet med råmælkstildeling umiddelbart efter fødslen. Det vil øge risikoen for diarré og andre infektioner hos kalven samt afspejles negativt i kalvens tilvækst og senere mælkeydelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind