Ny dyrevelfærdslov, stigende kodødelighed i sommeren 2019 sammenlignet med samme periode sidste år og mindre metan med tang i foderet.

Fra over 50 love og bekendtgørelser til cirka 20

Ministeren for fødevarer, landbrug og ligestilling, Mogens Jensen, gør med lovforslag op med de mange knopskydninger på dyrevelfærdsområdet. Det skal gøre området mere overskueligt for landmænd, dyrlæger og andre borgere. Den nuværende lovgivnings høje krav til dyrevelfærd vil fortsat gælde, skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen kan oplyse, at lovforslaget som sådan er en regelforenklingsøvelse. Det indebærer, at dyreværnsloven og en række artsspecifikke dyreværnslove, herunder lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, foreslås samlet i en ny, samlet dyrevelfærdslov.

Endvidere lægger lovforslaget op til at give ministeren hjemmel til at detailfastsætte i bekendtgørelser, så det bliver lettere at tilpasse regler, hvis for eksempel forskningsmæssige resultater giver anledning hertil.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der bliver ikke umiddelbart tale om indholdsmæssige ændringer for mælkeproducenter, idet fødevarestyrelsen regner med, at den bekendtgørelse, der skal regulere malkekvæg, kommer til at flugte med de gældende regler.

Høj kodødelighed i sommeren 2019

Den seneste opgørelse af kodødelighed på landsplan viser en markant stigning i juni, juli og august i år sammenlignet med de samme måneder sidste år, fremgår det af en artikel på Landbrugsinfo.

Den gennemsnitlige kodødelighed for de tre måneder er steget fra 6,0 procent i 2018 til 6,5 i de samme måneder i 2019. L&F, Kvægs strategiske mål er at komme ned på et landsgennemsnit på 3,5 procent døde køer.

Det er usikkert hvad der er årsagen til stigningen i kodødeligheden. Ifølge Peter Raundal, Husdyrinnovation, Seges, er der tale om et samspil mellem flere faktorer, heriblandt stigende alder på køerne, lige så meget varmestress i år som sidste år, og flere problemer med opstart efter kælvning.

For at sætte fokus på den høje kodødelighed, har Seges startet en kampagne, hvor den enkelte landmand, der anvender DMS, i den kommende tid får tilsendt et brev om den aktuelle ko- og kalvedødelighed. Derudover er der i DMS opsat en automatisk visning af den aktuelle dødelighed, en referenceperiode, som er samme periode for et år siden, og en benchmark, hvor landmanden kan se hvor han/hun ligger i forhold til kollegaer. Det oplyser Peter Raundal.

De reelle årsager til forhøjet dødelighed skal altid søges lokalt på bedriften. Stigningen på landsplan kan derfor være en god lejlighed til at kontrollere, hvordan det er gået på ens egen bedrift, og om diverse procedurer kan gøres bedre. Det skriver Peter Raundal i artiklen på landbrugsinfo.

Læs hele artiklen på Landbrugsinfo.dk.

Mindre metan med tang i foderet

Tang kan være med til at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er målet for forskningsprojektet Climate Feed, som med støtte fra Innovationsfonden skal udvikle fodertilskud med tang, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser. Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, blandt andet tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom.

Forskningsprojektet løber over de næste fire år og skal udvikle metoder til at dyrke, høste og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderet.

Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse, smag og kvalitet.

Udover Teknologisk Institut, deltager DLG og Vilofoss, Aarhus Universitet, University of Waikato i New Zealand, Ocean Rainforest, Dansk Tang, DryingMate, Naturmælk og Seges i projektet.