Landbruget står over for store forandringer, hvis visionen om en klimaneutral fødevareproduktion i 2050 skal realiseres. Erhvervet forpligtes til at omstille til en mere bæredygtig produktion med skærpede krav og bindende reduktionsmål. Derfor er det prisværdigt, at flere landmænd sætter sig ned og selv finder på løsninger, der er på forkant med fremtidens krav.

Men hvem skal betale for den grønne omstilling? Og kan klimatiltag forenes med dyrevelfærd?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rundt omkring på gårdene vælger mange landmænd at være på forkant med omstillingen, inden de om nogle år risikerer at få klima- og miljø-reguleringer trukket ned over hovedet, som de ikke er gearet til. Her tænkes der i klimaeffektive løsninger, der skal reducere ressourceforbruget og give den økonomiske bundlinje et løft, samtidigt med at der opretholdes en høj dyrevelfærd.

På to bedrifter, som Bovi denne gang har besøgt, har de satset på teknologi som et redskab til at reducerer bedriftens klimaaftryk. Hos Fuglsøgaard på Djursland har de investeret i et sandvaskeranlæg, der gør det muligt at kombinere sand i sengebåsene med levering af sandfri gylle til biogas, samtidigt med at næsten alt sandet fra køernes sengebåse kan genbruges. På en anden bedrift i det sønderjyske nær Christiansfeld har en mælkeproducent valgt at droppe traktor og fuldfoderblander for i stedet at satse på et fuldautomatisk fodringsanlæg. En løsning, der sparer tid, sikrer optimal fodring af dyrene og samtidigt skåner klimaet ved at have et lavt energiforbrug.

Fælles for de nævnte eksempler er, at klimatiltag, dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd. Og det er helt afgørende, hvis omstillingen til klimaneutral produktion ikke skal blive en dyr affære for landbruget.

Hvis økonomien rammes af høje klima-ambitioner, så risikerer vi, at landbrugsproduktionen flytter til andre lande. Og hvad har vi så opnået?