Optimering af fodring, LED belysning og selvkørende fuldfoderblander er nogle af de tiltag de benyttet på Nørgaard for at blive klimaneutrale.

Søren og Vibeke Jørgensen, der driver Nørgaard Landbrug på det vestlige Mors, bakker op om Landbrug og Fødevarers vision om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050.

Begrundelsen er blandt andet, at det også er en fordel for dem selv.

Overordnet handler det om at få mest muligt ud af hver hektar, hver foderenhed og hver ko

- Søren Jørgensen, mælkeproducent

- Vi skal udnytte de ressourcer, vi har bedst muligt, siger Vibeke Jørgensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Derudover er vi meget bevidste om, at der fra forbrugernes side er et ønske, om vi sænker vores klimaaftryk. Vi synes, det er positivt at forbrugerne stiller krav, så længe de gør det på et oplyst grundlag, tilføjer hun.

Søren Jørgensen købte gården i 1994. Konen Vibeke Jørgensen og sønnen er kommet til efterfølgende.

Klimatiltag skal give mening

Der er mange muligheder for at reducere bedriftens udledning af drivhusgasser.

For Søren og Vibeke Jørgensen er økonomi og dyrevelfærd vigtige faktorer i overvejelserne omkring nye klima tiltag.

- Det skal give mening. Hvis det koster alt for mange penge, og samtidig er en tidsrøver eller gør vores arbejdsgange mindre effektive, så gør vi det ikke, understreger Vibeke Jørgensen.

- Derudover er det vigtigt for os, at vi ikke går på kompromis med dyrevelfærden i et forsøg på at blive mere klimvenlige, tilføjer hun.

LED lys og selvkørende fuldfodervogn

En af de tiltag de har foretaget på Nørgaard, er installation af LED belysning i stalden med malkekøer og i ungdyrsstalden. Udover at være energieffektivt, så sparer Søren og Vibeke Jørgensen cirka 30.000 kroner årligt på strøm.

I kvie- og goldkostald er udmugningsanlægget skiftet fra et hydraulisk system til et mekanisk reb system, hvilket giver en besparelse på 50 procent i energi.

I forbindelse med modernisering af malkestalden i 2011, blev der installeret et anlæg, som nedkøler mælken og samtidig giver varme til stuehuset (eneste varmekilde) og varmt forbrugsvand.

Stalden blev bygget til sand i sengebåsene, og det har blandt andet medført færre udskridninger, bedre klovsundhed og bedre komfort, påpeger Søren og Vibeke Jørgensen. De vil gerne investere i et sandvaskeranlæg, så de kan kombinere sand i sengebåsene og levering af gylle til biogas. Men med de nuværende modeller, er det ikke muligt af adskille finkornet sand, som anvendes på Nørgaard, tilstrækkeligt fra gyllen.

- Når vi har valgt den løsning, vil vi også gerne have en sandvasker, så vi kan genbruge sandet til sengebåsene og levere gylle til biogas, siger Vibeke Jørgensen.

Seneste tiltag er en investering i en selvkørende fuldfoderblander fra RMH. Den erstatter tre maskiner; læssemaskine, traktor og fuldfoderblander. Derved sparer de 28 liter diesel hver dag samtidig med en reduktion i foderspild på omkring 10-15 procent. Det er godt for både klima og økonomi.

- Vi har for øje, at vi skal optimere det, vi går i til dagligt. Fuldfoderblanderen bruger vi 365 dage om året, i modsætning til traktorerne som kun udnyttes til markarbejde nu. Det giver mening, at vi kun skal starte én maskine, når vi fodrer, siger Søren Jørgensen.

Derudover tages jordprøver fra alle markerne for at sikre at der gødskes optimalt. Prøverne analyseres for blandt andet kvælstof, fosfor og reaktionstal, hvilket giver viden om jordens indhold af nærringstoffer og deres tilgængelighed.

Høj foderudnyttelse

På Nørgaard har de også hele tiden fokus på at optimere fodring. Foderudnyttelse har en forholdsvis stor indvirkning på klimaregnskabet. Det skyldes, at jo bedre koen er til at omsætte foder til mælk, jo lavere er den samlede miljøbelastning per kilo produceret mælk - og jo lavere er omkostningerne til foder per kilo produceret mælk også.

Der laves løbende foderplaner for alle dyregrupper, som skal sikre at dyrenes behov for nærringstoffer, mineraler, fedt, protein og fibre dækkes, ligesom der løbende laves foderanalyser, med henblik på at kunne justere i foderplanen.

Med den selvkørende fuldfoderblander, er det desuden muligt at lave flere små specialblandinger.

-Når vi fodre de enkelte dyregrupper i henhold til netop det, de har brug for på det stadie, de er på, så sikrer vi, at de udnytter foderet optimalt til vækst og mælkeproduktion, siger Vibeke Jørgensen.

Lavere alder ved første kælvning

Investeringen i et nyt heattime anlæg har givet færre unødige foderdage hos kvierne, fordi kvier i brunst opdages hurtigere og derved insemineres tidligere.

Ungdyr vejer tungt i klimaregnskabet, fordi de som bekendt ikke producerer mælk inden de har fået deres første kalv.

Vibeke Jørgensen har ikke regnet på tilbagebetalingstiden, men vurderer at heattime anlægget har betalt sig selv hjem på under to år.

På Nørgaard arbejder de også på at reducere andelen af opdræt ved at bruge kødkvægssæd på 20 procent af kvierne. Igen er tiltag som gavner både klima og økonomi.

-Vi kunne sagtens reducere andelen af kvier yderligere, men vi skal også være sikre på, at vi har nok kvier til at erstatte nogle af de gamle køer, siger Søren Jørgensen.

Høj livsydelse

Køerne får lov at blive i stalden, så længe de er sunde og raske. Den ældste ko i besætningen er 12 år og har rundet en livsydelse på 100.000 kilo mælk.

-Desværre er hun ikke stambogsført, men så holdte vi bare vores egen lille fest for hende, siger Vibeke Jørgensen. Hun fortæller, at op mod to tredjedele af de malkende køer er tredje kalvs køer eller ældre og flere køer i stalden har produceret mælk i både seks, syv og otte laktationer.

Køernes holdbarhed er en vigtig faktor for miljøbelastningen og landmandens økonomi. Jo længere den produktive periode varer i forhold til opdrætsperioden, jo lavere er den samlede miljøbelastning per kilo produceret mælk. På samme måde vil en længere holdbarhed give flere produktive dage til at betale for opdrætsperioden.

På Nørgaard ser de et stort potentiale i at udnytte tilgængeligt teknologi til at optimere bedriften.

-Brugen af data fra blandt andet malkerobotter og foderanalyser, kommer til at hjælpe os i den rigtige retning, siger Vibeke Jørgensen.

-Overordnet handler det om at få mest muligt ud af hver hektar, hver foderenhed og hver ko. Det er vigtigt, at vi udnytter de ressourcer vi har bedst muligt, tilføjer Søren Jørgensen.

Nye tiltag på vej

Søren og Vibeke Jørgensen har ikke fået lavet et klimaregnskab for bedriften, og de kender derfor heller ikke status på bedriftens klimaftryk. Men målet er de ikke i tvivl om.

-Vi er allerede godt med i forhold til at blive klimaneutrale. Men det er vigtigt, at vi forsat er undersøgende og åben over for nye klimaforbedrende løsninger, og her tror vi på, at konsulenter og forskere skal hjælpe os på vej, siger Vibeke Jørgensen.