Miljøministeriet har årligt gennemført undersøgelser af nedsivningen af pesticider i grundvandet, men myndighederne undlader at medregne resultaterne af analyserne, hvis ikke de indeholder spor af pesticider. Sådan lyder én af beskyldningerne fra biolog og tidligere ansat i Miljøministeriet.
Cand. scient i biologi, Claus Hansen - tidligere sagsbehandler i Miljøministeriet gennem 31 år - siger til maskinbladet.dk, at det sker for at skræmme danskerne og derigennem sætte en "grøn" politisk dagsorden.
- Skræmmekampagner betyder blandt andet, at landbruget må arbejde under unødvendigt restriktive vilkår, og mere effektive sprøjtemidler holdes ude fra det danske marked.
Debatten om anvendelse af pesticider i såvel landbruget som private haver har gennem årene været ført meget indædt, og flere politikere og diverse miljøorganisationer har haft som mål at fjerne pesticiderne fra naturen.
Uhæderlighed
Ifølge Claus Hansen måler og rapporterer Miljøministeriet koncentrationen af glyphosat og bentazon, men man begår "videnskabeligt fusk" i beregningen af gennemsnittet og vildleder både befolkning og politikere om koncentrationsniveauet.
Claus Hansen forklarer, at de offentliggjorte gennemsnitstal for fundet af pesticidrester kun sker på baggrund af fund over den analytiske grænse. Alle analyseværdier under analysegrænsen, og det er ifølge Claus Hansen "måske over halvdelen af alle værdierne", bliver smidt væk.
Boringer, hvor der ikke er fundet pesticider, indgår altså ikke i gennemsnittet, der ville blive betydeligt lavere, hvis alle resultater indgår - også de såkaldte non-detects.
Ændrer målinger
Ifølge Claus Hansen har Miljøministeriet øjensynlig heller ikke en ordentlig prøvetagningsplan:
- Man kan ikke få oplyst hvilken plan, der følges. Ministeriet vælger hele tiden nye sæt af boringer, og noget tyder på, at man direkte undlader at måle igen på steder, hvor der ikke er fundet pesticider. Dermed kan tallene ikke bruges til at skønne, at der er stigende forekomst af pesticider. Er der fundet en måling med spor af pesticider, måler man den igen året efter og er forholdsvis sikker på igen at finde forekomster. Er der ikke fundet pesticider, finder man et andet sted at måle, hvor man skønner, at der er større mulighed for at finde pesticidrester. Dermed bliver fundprocenten højere. Men det har reelt ingen betydning, så længe forekomsterne er under grænseværdien, og der ikke systematisk bores samme steder år efter år. Fundprocenterne er ligegyldige, men misbruges til at skræmme befolkningen unødigt, siger Claus Hansen.
Fundprocenter
Claus Hansen anklager direkte Miljøministeriet for "bevidst fordrejning, vildledning og statistisk fusk med resultaterne", og han bruger grundvandsovervågningen som eksempel.
Han påpeger, at det faktisk er sundhedsmæssigt i orden, hvis der findes pesticidrester i 100 procent af prøverne, hvis bare det ikke er over grænseværdien:
- I grundvandsovervågningen arbejdes næsten udelukkende med "fundprocenter" for pesticidrester. Men fundprocent er et irrelevant mål i forhold til lovgivningen, som siger, at der skal arbejdes med koncentrationer, og det sker kun for ganske få udvalgte pesticider. Fundprocent er endvidere afhængig af målemetodens følsomhed, og med den udvikling, der i de nuværende kendte målemetoder, kan fundprocenten næsten ikke undgå at blive 100 procent, fordi man kan måle i så små doser, at efterhånden alle pesticider kan findes i boringerne, siger Claus Hansen.
Vildledende
Claus Hansen henviser i øvrigt til et svar, han har fået fra Naturstyrelsen, der skriver:
- Indledningsvis er Naturstyrelsen helt enig med dig i, at den aktuelle grundvandsovervågning ikke giver et statistisk repræsentativt billede af grundvandets "gennemsnitlige" kvalitet, idet overvågningen løbende målrettes mod overvågning af den del af ressourcen, hvor der er størst sandsynlighed for at finde forureninger i grundvandet.
- Det betyder, at al snak om grundvandet som et generelt begreb er vildledende, og at man kun kan udtale sig om den del af grundvandet, der er særlig udsat. Det tror jeg ikke er almen kendt, siger Claus Hansen.
Barsk sandhed
Det interessante spørgsmål er ifølge Claus Hansen, hvad forekomstprocenten i grundvandet er - og her vil det nok komme som en overraskelse for de fleste, at den er 100 procent:
- Den barske sandhed er, at alle de pesticider, der bruges i Danmark - ja i hele verden - rent faktisk findes i det danske grundvand. Det er i øvrigt også grunden til, at det ikke nytter at snakke om danske landmænds brug af pesticider. Så længe der bruges pesticider i verden, vil danske økologer ikke kunne få pesticid-frie afgrøder, siger han.
Han har længe forsøgt at trænge igennem til de ansvarlige i Miljøministeriet for at få dem til at skride ind over for, hvad han grundlæggende mener er "faglig/saglig uhæderlighed", men han støder konstant på en uvillig mur.
Politisk embedsværk
- Reaktionerne fra ministeriet tyder på, at det opfattes som om, jeg forsøger at pille ved det politiske billede, der - i vidt omfang ubegrundet - er skabt omkring pesticider: At de er farlige, og at det er en stigende trussel mod danskernes rene drikkevand, siger Claus Hansen.
Grænseværdien er 0,1 mikrogram. Det betyder i praksis, at alle fund mellem 0,01 mikrogram og 0,1 mikrogram er "et fund", men det er ifølge Claus Hansen irrelevant i forhold til, om det er farligt, da det er under grænseværdien:
- Sagen er jo, at embedsværket i den grad er blevet politisk, og det er et demokratisk problem. Der er jo ikke længere nogen, der fortæller den objektive sandhed til hverken politikere eller befolkning - noget som embedsværket ellers burde gøre. Og derfor er det jo nemt at vinde befolkningen for stramninger, som udelukkende er ideologiske. Og alle hopper gladelig med på den såkaldte "grønne linje". Det er en selvforstærkende negativ spiral, forklarer Claus Hansen videre.
Skader landbruget
Han har selv haft ansvaret for godkendelse af sprøjtemidler og mener, at den forvrængede diskussion om brugen af pesticider er unødig skadelig for landbruget, der får begrænset dets muligheder for anvendelse af bekæmpelsesmidler på et usagligt grundlag:
- Det betyder også i praksis, at en række plantebeskyttelsesmidler, der ellers er EU-godkendte og mere effektive med lavere og billigere doser, ikke markedsføres i Danmark. De udenlandske virksomheder vil simpelthen ikke bruge ressourcer på markedsføringen, siger Claus Hansen.
