Krystalklare billeder tages to gange i skundet, og i løbet af milisekunder er billederne analyseret og behandlet, så sprøjten ved, hvor der skal sprøjtes, og hvor der ikke skal.
- Sensorerne som får sprøjten til at sprøjte, hvor der er grønt plantemateriale og dermed ukrudt, har været kendt et stykke tid, men det som skiller vores sensorer ud, er at de opsamler data over hele vækstsæsonen. Sensorerne kan se forskel på afgrøder og ukrudt og den klassificerer arterne i et elektronisk lager, fortæller Ole Kristian Kaurstad, daglig leder af den norske virksomhed Dimensions Agri Technologies eller bedre kendt under forkortelsen: DAT, som næsten har været femten år undervejs. Ole Kristian Kaurstad fortæller, at man har fået stor hjælp fra en række norske organisationer.
Storskala forsøg
Sæson 2016 var den fjedre sæson, hvor systemet har været i brug hos den norske landmand Hans Stumberg, som driver over 100 hektar med kornafgrøder. Men planteværn er kun blevet brugt dér, hvor det er nødvendigt:
- I kornafgrøder er der flere eksempler på besparelser af kemi mellem 40 og 50 procent. Hos Hans Stumberg, og i andre forsøg fra afgrøder som majs, roer og kartofler har vi faktisk regiseret besparelser i kemi på op mod 90 procent, fortæller Ole Kristian Kaurstad.
- Dernæst har vi registeret, at mindre sprøjtning giver et højere udbytte, indtil videre har vi dokumenteret data for udbyttefremgang i havre på fem til ni procent, udelukkende på grund af den mere nøjagtige ukrutsbekæmpelse.
- Vi kan dermed konkludere, at planteværnsmidler har en negativ effekt på planterne, som ikke er ukrudt, og det ser vi også tydeligt hos Hans Stumberg, hvor kornet faktisk mister sin grønne farve, der hvor der bliver sprøjtet, og flere har bemærket, hvorfor farveforskellen er så stor. Vi kan konkludere at det skyldes planteværnmidlerne, da midlerne er med til at stresse og hæmme væksten i kornplanterne.
Starter salget i 2017
Felleskjøpet Agri, som blandt andet importerer John Deere i Norge, har sat sig på forhandlingen på det norske marked, og Ole Kristian Kaurstad forventer, at salget kan begyndes i løbet af 2017.
- Vi forventer, at kan starte med at sælge et begrænset antal, da det ikke kan udelukkes, at der må komme nogle børnesygdomme med systemet. Derfor er det vigtigt, at vi ikke får flere anlæg ud og køre, end vi kan følge med til.
Der har dog været tvivl, om DAT-sensorerne også kan bruges på markeder uden for Norge. For mange andre steder i verden kører man betydeligt hurtigere med sprøjten end i Norge:
- Mens vi kører syv til otte kilometer i timen, så vil man i Nordamerika kører det dobbelte, mens man i Australien kører over 25 kilometer i timen. Vi kan dog vise, at vores billeder også er skarpe selv ved så høje hastigheder.
Ole Kristian Kaurstad tror også, at det specielt vil være bedrifter med store arealer, som vil have den største gevinst ved systemet:
- De bedrifter, som kommer mange tusind hektar i løbet af en sæson, vil have store gevinster af systemet. Eksempelvis vil en maskinstation, som kommer over 4.000 hektar om året, hvor planteværnsmidlet i snittet koster 25 kroner pr. hektar, og sensorerne vil give en reduktion på 40 procent, kunne spare 40.000 kroner i planteværn. Desuden er der en udbyttefremgang at tage højde for på cirka fem procent i kornafgrøder.
Nordmanden fremhæver også det faktum, at sprøjten kører længere på en tankfuld, når der ikke bruges kemi konstant, hvilket giver længere mellem opfyldningerne og dermed også sparet tid.
Han fremhæver at i sukkerroeproduktion, hvor der sprøjtes betydeligt mere med dyre midler, vil besparelsen være stor ved et langt mindre areal.
