Det er ikke realistisk at fodre svin med græs eller kløver og forvente, at det kan erstatte proteinet fra importeret soja. Det konstaterer en række fodereksperter, efter at tænketanken Concito i går foreslog græs som alternativ til den CO2-forurenende sojaimport.
- Du kan ikke fodre smågrise og slagtesvin med græs og forvente at få noget som helst fornuftigt ud af det. Svin kan ikke danne aminosyrer selv, så foderets proteinsammensætning skal passe til svinets behov. Her er soja fantastisk, men alternativer som hestebønner, solsikke og raps kan også til en vis grad bruges. Og de kan jo dyrkes i Danmark, så det er den vej, vi skal, forklarer agronom Anders Christensen fra LandboNord.
Kollegaen Inga Riber Kristiansen - ligeledes fra LandboNord - er også skeptisk over for græs og kløver som proteinkilde til svin, fordi proteinsammensætningen ikke fungerer for svin. Desuden bliver det svært at få landmændene til at vælge en markant dyrere løsning.
- Der er ikke noget, der økonomisk kan erstatte sojaskrå lige nu, siger hun.
Stor kvælstofudledning
Græsset skulle ifølge Concito erstatte soja, fordi sojaimporten fra Sydamerika udleder lige så meget CO2 som i 1,8 millioner biler - svarende til 80 procent af de danske personbiler. Men græs som proteinkilde til svin er heller ikke uproblematisk for miljøet.
- Du vil få et svineri ud over alle grænser med udledning af kvælstof. Svins lave råproteinfordøjelighed gør, at det er meget væsentligt, at proteinet er sammensat, så svinet kan fordøje så meget som muligt. Det, der ikke fordøjes, ryger jo direkte bagud, forklarer Niels Morten Sloth, seniorprojektleder ved Videncentret for Svineproduktion.
Hvor fordøjeligheden af soja er på 88 procent, er græsgrønmel, som ovenikøbet kræver store mængder olie at tørre, helt nede på en fordøjelighed på 48 procent.
Mangler forskning
Ifølge tænketanken skal græsset forædles, så det kan bruges til de enmavede dyr som svin og fjerkræ.
- Hvis - og det er et meget stort "hvis" - det kan lade sig gøre at trække aminosyrerne ud af kløver- og græsmarksprodukter til en væsentlig højere fordøjelighedsprocent end den nuværende, så kan der være perspektiver i det til svinefodring, siger Niels Morten Sloth.
Han understreger, at der mangler forskning, der kan klargøre, om det er muligt at trække aminosyrerne ud af græsset.
Fede, langsomme svin
Problemet med at give svin foder med forkert proteinsammensætning er, at væksten vil gå i stå.
- Hvis du bruger græs som proteinkilde, vil svinene vokse uhyggeligt langsomt. Og supplerer du så op med korn, så vil de blive alt for fede. De ville ligne det, man i gamle dage kaldte fedesvin med et ordentligt lag spæk i nakken. Det vil forbrugerne jo ikke have i dag, forklarer Anders Christensen fra LandboNord.
Selv hvis landmanden supplerer græsensilagen op med tilsætningsaminosyrer, så tvivler Anders Christensen på, at det er en holdbar løsning til svin.
- Jeg er ikke sikker på, at alle de aminosyrer, der mangles i græsensilage, overhovedet kan købes som tilsætningsstoffer. Så det vil give nogle kæmpe-udfordringer, hvis man skulle bruge græs som proteinkilde, siger han.
