Aksel Conradsen, Søren Linde, Andreas Jacobsen og Jack Olesen fra Grindsted Landbrugsskole er nu ikke blot danmarksmestre i pløjning for landbrugsskoler. De er også de første af slagsen - for sådan et DM er aldrig blevet arrangeret, indtil LandboUngdom fik ideen til at gøre det i år.

- Jeg synes, det er en genial måde at få unge til at interessere sig for sporten. Jeg kan i hvert fald mærke, at interessen er steget hos os, fortæller én af de fire unge mestre, Aksel Conradsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med sine tre holdkammerater formåede han at slå konkurrenterne fra Dalum Landbrugsskole, Bygholm Landbrugsskole og Agroskolen, der ligeledes stillede op med fire unge deltagere.

- Det var fedt at vinde, og vi stiller gerne op igen, hvis det bliver i teams. Det er sjovt, når der går konkurrence i den, og det allerbedste er at slå de andre skoler, lyder det fra de glade vindere.

DM er et klimaks

Også arrangørerne er tilfredse.

- Der er ingen tvivl om, at der er masser af prestige og ære på spil i denne konkurrence. Pløjning er igen ved at vinde indpas i forhold til skolernes undervisning, og udover pløjningen kigger vi meget på engagement og indsats, forklarer Flemming Thorsager, der er dommerleder ved Unge DM.

Han mener, at DM kunne bruges som et klimaks på skolernes undervisningsforløb om pløjning. Samtidigt er det både sjovt og fagligt, siger Flemming Thorsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover DM for landbrugsskoler bliver der også dystet i det regulære DM, Veteran DM og Fabriks DM.

Se andre artikler og billeder

Læs også: Ny mester i Fabriks DM

Læs også: Pløjning af stubjord afgjort

Læs også - og se billederne: DM i pløjning i gang