De danske myndigheders seneste tolkning af, at de danske grundvandsprøver er repræsentative, holder heller ikke EU-vand, og EU-indgriben kan blive en realitet.

Det fastslår bæredygtigt Landbrugs advokat på baggrund af, at EU-Kommissionen allerede i 2002 kritiserede den tyske grundvandsovervågning for at være utilstrækkelig, fordi den ligesom den danske overvågning fokuserede på forurenede forekomster.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Siden ministeren var i samråd i 2014 har alle vidst, at det danske moniteringssystem ikke er repræsentativt. Men efter at Kommissionen i sidste uge i en mail til Effektivt Landbrug anførte, at netværket skal være repræsentativt, har vicedirektør Mads Leth-Petersen, Miljøstyrelsen, ellers hævdet, at den danske grundvandsovervågning er tilstrækkelig ifølge EU-direktivet, fordi den fokuserer på de områder, som landbruget påvirker, siger Hans Sønderby.

Ufuldstændigt billede

- Men da Tyskland allerede i 2002 fik besked på af EU-Kommissionen, at dets overvågningsnetværk var utilstrækkeligt, var begrundelsen, at det alene fokuserede på de områder, hvor der sker landbrugsmæssig forurening:

"in Germany the network is .. incomplete, focusing only on areas of polluted groundwaters".

På dansk lyder begrundelsen således: "I Tyskland er nettet?ufuldstændigt, da det udelukkende er fokuseret på områder med forurenet grundvand" (Side 12 i EU-Kommissionens beretning om Gennemførelse af rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.)

Ministerium på tynd is

Ifølge Hans Sønderby viser denne begrundelse fra EU-kommissionen, at vicedirektør Mads Leth-Petersen og ministeren er på tynd EU-is, når de - som noget nyt - hævder, at overvågningen alligevel er repræsentativ og dermed opfylder direktivets krav, fordi overvågningen alene skal rette sig mod områder, hvor der er sket forurening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En overvågning i overensstemmelse med direktivet kræver tværtimod, at det er repræsentativt for grundvandet - ikke kun for den forurenede del eller andre dele som man måske foretrækker at fokusere på. Man kan med andre ord ikke nøjes med at sætte kikkerten for forureningsøjet, siger Hans Sønderby.

Samme regler gælder

Han uddyber, at det er meget centralt for EU-forståelsen, at Tyskland og Danmark er underlagt de samme regler med hensyn til overvågning i artikel 5, stk. 6, andet led. Begge lande har nemlig valgt at lade EU's nitratregler gælde på hele deres område - ikke blot på sårbare områder. Hvis EU-Kommissionen finder - ligesom med Tyskland - at overvågningsmoniteringen ikke er repræsentativ for det danske grundvand, vil Kommissionen kunne reagere på samme måde som over for Tyskland, påpeger Hans Sønderby.

Sønderby vurderer, at begrundelsen for det første viser, at Kommissionen mener det alvorligt, når den i nitratdirektivet skriver, at der skal holdes øje med grundvandet - og at den altså ikke er tilfreds med at blive forevist et ikke-repræsentativt billede. For det andet viser begrundelsen, at EU-Kommissionen er enig med Bæredygtigt Landbrug i, at de 20 procent, som er indberettet til Kommissionen, men som ikke er repræsentative, skal korrigeres. Ellers risikerer den danske stat, at Kommissionen forlanger det.