Det er normalt svært at hæve udbyttet i en bestemt afgrøde med seks procent ved bare at ændre køre-disciplin - men det er rent faktisk muligt i slætgræsmarkerne ved at gå over til semi-fastekørespor, hvor det blot er de tunge redskaber, som kører i samme spor.
- Systemet er ret billigt for maskinstationerne, da det sjældent kræver, at de investerer i maskineri, som de i forvejen ikke har, fortæller Gurli Klitgaard, produktchef hos frøfirmaet DLF, om de semifaste kørespor.
Det eneste systemet kræver, er autostyring på riven og gyllevognen - resten er blot et spørgsmål om disciplin.
- Gurli Klitgaard, produktchef DLF.
- Det eneste systemet kræver, er autostyring på riven og gyllevognen - resten er blot et spørgsmål om disciplin.
Flere år i træk
Der er flere måder at nå de semi-faste kørespor i græsmarkerne på. Når gyllevognen bringer gyllen ud på 24 meter, så passer det bedst med, at græsset rives i 12 meter spor, således at græsset kommer til at ligge seks meter fra hvert kørespor over hele marken.
Det betyder, at frakørselsvognen kan blive i nøjagtigt samme spor som gyllevognen, og på den måde er det blot finsnitter, rive og skårlægger, som kører 'uden' for sporerne.
- Til trods for at skårlægger, rive og finsnitter ikke kører i sporerne, så er der målt merudbytte på hele seks procent, sammenlignet med 'tilfældig' trafik på marken, fortæller Gurli Klitgaard.
- Ved at få de faste spor på markerne, så bliver chaufførerne på frakørselsvognene også bevidste om, at trafikken skal foregå i de samme spor, under hvert slæt, og det er jeg sikker på, har en stor effekt.
Hun bakkes op af Torben Brodersen, som allerede for 12 år siden udlagde de første sprøjtespor i græsmarkerne.
- Dengang var det for at gødningssprederen lettere kunne finde de rigtige spor, derefter blev det også en fordel for vandingsmaskinen, og i dag kører gyllevogn og frakørselsvogne også i sprøjtesporerne hele sæsonen, fortæller den sønderjyske landmand.
Han har ikke nogle konkrete tal for et eventuelt udbytte-fremgang, men mavefornemmelsen er rigtig god:
- Vi kan allerede tidligt på sæsonen se, hvor finsnitteren kørte sidste år på markerne, og når vi kan det, må det være et tegn på, at der er noget at hente ved det forholdsvis enkle system, fortæller han.
Længere levetid
Gurli Klitgaard påpeger dog, at udbyttefremgangen kan være størst på lerjord:
- Jeg er ret overbevist om, at udbyttefremgangen er størst på lerjord, hvor jorden har en tendens til at tage mere skade af tilfældig trafik end sandjorden. Vi ser det især ved gyllekørsel, som gerne sker som noget af det allerførste på sæsonen.
Hun fremhæver også, at en tør sommergræs let kan tage skade af tilfældig kørsel:
- Der sker en stængelbrydning, når græsset køres på, og det kan betyde, at græsset derved kommer til at mangle vand, og dermed vil græsset tørre ud og dø, fortæller hun.
- Jeg oplever derimod, at når den tunge trafik holdes i de samme spor hvert år, så vil der være en længere levetid på græsmarkerne. Nogle marker kan derfor med rette lægge et ekstra år, i forhold til hvad man plejer, når græsset ikke bliver kørt ihjel.
Kræver meget
Hos Torben Brodersen skiftede man for tre år siden maskinstation, for at være sikker på, at disciplinen i marken blev opretholdt på et højt niveau.
- Det er nu tredje år vi bruger den nye maskinstation, og det er tydeligt at se, at vi opretholder de faste kørespor samme sted på marken år efter år, fortæller han og henviser til maskinstations GPS-system, hvor alle marker er tegnet ind og gemt.
- Det betyder, at samtlige traktorer på maskinstationen har mine marker indkodet på forhånd, og selvom der kommer en ny chauffør på mine marker, så er der ingen, som er i tvivl om, hvilke marker der skal arbejdes på, og det er en stor fordel og tryghed, fortæller Torben Brodersen.
