Fra et telt ved hovedvej 211 i udkanten af Frederikssund by sælger Jesper Thorup fra starten af maj måned nye kartofler - de første dage til 100 kroner pr. kg. Senere bliver sortimentet udvidet med jordbær og ærter i bælge. Agro har besøgt ham en forårsdag i april.

Græse Frugtplantage hedder Jesper Thorups ejendom på i alt 25 hektar, hvoraf 10 hektar er forpagtet. Bag navnet gemmer sig historien om en ejendom med økologiske æbler, som den 60-årige agronom valgte at opgive og i stedet satse på konventionelle tidlige spisekartofler, jordbær og ærter, som udelukkende sælges direkte til forbrugerne.

- Vi købte ejendommen Græsegaard sammen med to vennepar tilbage i 1988. På det tidspunkt havde vi alle udearbejde og dyrkede blandt andet purløg til frysetørring i fritiden. Senere købte jeg selv jorden til en naboejendom, hvor vi anlagde en plantage med æbler, solbær og ribs og omlagde til økologi. Vi bor tæt på Roskilde Fjord, og klimaet er optimalt til æbler, men vi kunne ikke holde skurvproblemer samt problemer med æblehvepsens larver fra døren i den økologiske produktion, og efter otte år med økologi blev vi konventionelle avlere igen i 2003, og i 2013 stoppede vi helt med æblerne, fortæller Jesper Thorup, som altid har interesseret sig for frugtavl. Faren var frugtavlskonsulent på Fyn.

Han har altid satset på at sælge sin produktion ved stalddøren. Græse ligger ved en af hovedfærdselsårerne til sommerhusområderne Liseleje og Tisvildeleje på den sjællandske nordkyst. I starten drev de gårdbutik fra et telt hjemme på gårdspladsen 300 meter fra landevejen, men i 1997 firedoblede de salget ved at flytte salget til et lille cirkustelt direkte ved hovedvej 211 og anlægge en p-plads på egen jord.

I de første år som planteavler havde Jesper Thorup sideløbende job i Landbrugsraadet, frugtrådgivningen i Gartnerirådgivningen og som sælger af ukrudtsharver. Siden 1997 har bedriften været fuldtidsbeskæftigelse, og ægtefællen Marianne har udearbejde som specialeskolelærer. Sammen har de gennem årene eksperimentet med mange ting. Herunder juletræer og salg af æblemost, cider, safter med videre fra egen avl, som de fik fremstillet på et mosteri i Sverige.

Megatravlt i seks måneder om året

Tidlige kartofler skal tidligt i jorden, og marts måned med sne og frost har derfor været irriterende ventetid i Græse. Jesper Thorup kom først i gang med at lægge et lille areal med kartofler lige før påske, så kom sneen igen, og det er først 5. april, hvor Agro er på besøg, at han er rigtigt i gang i marken.

- Arbejdet med at dække kartoflerne vanskeliggøres af, at jeg i marts og april er alene. Det er først til kartoffeloptagning og plukning af jordbær og ærter, at mine timelønnede medarbejdere kommer. De kommer fra Tjekkiet og Slovakiet - i alt otte plukkere, hvoraf de to er kommet her gennem mange år. Det er også dem, der finder nye medarbejdere efter behov, og alle bor i håndværkervogne eller campingvogne, som vi stiller til rådighed. Derudover har vi to danske sælgere i teltet i højsæsonen, forklarer han.

Han plejer at kunne sælge de første kartofler i starten af maj måned - i år bliver det nok lidt senere, selvom han dobbeltdækker kartoflerne med plastik og fiberdug og gør kammene mindre end ellers for at fremskynde fremspiringen.

Højsæsonen i salgsteltet ligger fra medio maj til slutningen af juli. Kunderne er primært stamkunder fra lokalområdet og stamkunder på vej op til sommerhusområdet på nordkysten. Græse Frugtplantage annoncerer regelmæssigt i lokalaviserne, på egen hjemmeside og de senere år også på Facebook. Den samlede markedsføring løber op i cirka 40.000 kroner årligt, og overvejelserne går i retning af at flytte indsatsen fra de trykte til de sociale medier. Det er dog noget, Jesper Thorup trygt overlader til den yngre generation.

- Den bedste reklame er nok skiltningen ved hovedvejen, men det er en årlig slåskamp med vejdirektoratet, og jeg glæder mig derfor over, at Esben Lunde Larsen arbejder på at lempe reglerne for, hvordan gårdbutikker kan skilte i det åbne land - også selvom det nok ikke løser vores udfordringer med vejdirektoratet, siger han.

God forretning

Når det trods sæsonudsving lykkedes for Jesper Thorup at få en god forretning ud af sit stalddørssalg fra de 15-17 hektar, han de senere år har valgt at opdyrke - resten ligger brak - skyldes det efter egen vurdering en fornuftig økonomisk indsigt, evnen til at holde omkostninger nede, og at han ikke vil producere mere, end han kan afsætte direkte til forbrugerne.

- Engrossalg foregår i et helt andet gear og til meget lavere priser. Det har jeg prøvet, og det har jeg valgt fra. Hellere lade en del af jorden, som består af små marker ligge brak, end at knokle med at opdyrke den og så kæmpe for at få det afsat engros til lave priser. Og jeg er heller ikke fristet af at dyrke korn på arealerne med de lave afregningspriser, vi ser i øjeblikket, fastslår han og nævner samtidig, at en lille del af produktionen sælges til en lokal sammenslutning af kantiner. Og den slags kunder vil han godt have flere af.

Ældre mennesker elsker nye kartofler, børnefamilier elsker jordbær og mange unge håndværkere stopper ved salgsteltet og køber ærter som snacks. Han satser især på tidlige og på små kartofler og derfor er valget faldet på sorterne: Solist, Folva, Ballerina og Jutlandia.

- Vi skal distancere os fra kartoflerne fra Mallorca og Marokko, og det gør vi ved at lave mere smag og en bedre konsistens. Inden for jordbær gælder det også om at have bær i en lang sæson, og de primære sorter er derfor den tidlige, robuste, mørkerøde og smagfulde Honeoye, den lyse Flair og den saftige og højtydende Sonata til mellemsæsonen. Vi har i år også en ny sort, der hedder Sunsation med på programmet, der skulle udmærke sig ved at være robust overfor de jordbårne sygdomme, der ofte følger med et anstrengt sædskifte.

- Jeg har aldrig haft stor succes med de sene jordbærsorter, og ofte er plukkerne også trætte og vil hjem, når vi når hen i slutningen af juli, så derfor køber jeg nogle år sene jordbær hos en lokal kollega, fortæller han og fortsætter:

- Vores nye tiltag næste år bliver at genindføre selvpluk af jordbær sidst på sæsonen på en lille mark tæt ved salgsteltet. Vi har dårlige erfaringer med, at folk kun køber lidt og ødelægger meget, derfor lukkede vi ned for det, og hvis vi genoptager det, bliver det med overvågning og minimum salg, slutter Jesper Thorup, der i vinter har udvidet P-pladsen ved salgsteltet af samme grund.

Arbejdet i marken venter. Der er flere nylagte kartoffelrækker, der skal dækkes til, inden vinden tager til og gør det umuligt for én mand at lægge plastik og fiberdug på.