Lån fra selskab kan give aktionærer eller anpartshavere et gedigent skattesmæk.

Låner et selskab 500.000 kroner ud til en aktionær eller anpartshaver eller stiller sikkerhed for samme beløb, beskattes aktionæren eller anpartshaveren af beløbet. Også selvom han stadig skylder de 500.000 kroner til selskabet og skal betale dem tilbage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dansk lovgivning indeholder mange fælder, men lovgivningen vedrørende aktionærlån har en af de helt slemme. Slår man op i selskabsloven, står der, at et selskab som udgangspunkt gerne må yde lån eller stille sikkerhed for aktionærer og anpartshavere. I ligningslovens § 16E står der imidlertid, at kapitalejeren er skattepligtig af det beløb, han låner i selskabet. Det samme gælder, hvis selskabet stiller sikkerhed for kapitalejeren.

Har aktionæren eller anpartshaveren en mellemregning med selskabet, som han løbende udligner, beskattes han af de negative beløb, der løbende opstår. Har han altså den 1. februar et tilgodehavende hos selskabet på 300.000 kroner, den 1. marts en gæld til selskabet på 200.000 kroner, den 1. april et tilgodehavende på 100.000 kroner, den 1. maj en gæld på 400.000 kroner og den 1. juni et tilgodehavende på 400.000 kroner, beskattes han af summen af den løbende negative saldo, det vil sige 600.000 kroner.

Der findes i virkeligheden kun ét godt råd: Lad være med at tage lån eller få sikkerhedsstillelse i et kontrolleret selskab.

Læs mere på Seges hjemmeside.