Her i magasinet har vi tradition for at bringe artikler om både økonomi og ledelse som et supplement til de mange meget fagligt fokuserede artikler.

Men i erkendelse af, at økonomi er et helt centralt emne at beskæftige sig med for at få succes med sin landbrugsbedrift, opruster vi nu dækningen af økonomiske emner fire gange om året, hvor magasinet får nogle ekstra sider med fokus på et økonomisk tema. I denne første udgave sætter vi spot på driftsøkonomi i bredeste forstand.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vi har talt med både konsulenter og en bankmand, og uanset de økonomiske eksperters forskellige udgangspunkter, har de nogle ret enslydende budskaber.

Det handler blandt andet om at komme op i helikopteren i stedet for blindt at begrave sig i daglig drift. Det handler om at give sig tid til overblik, refleksion og analyse. Det handler om at huske de bløde værdier. Hvad er det, man vil med sit liv og sin bedrift?

Alt for mange har haft en næsten blind og stereotyp ambition om bare at vokse. Mere jord, flere køer og flere svin.

Men det er ikke altid den økonomisk optimale satsning. Hvad koster det at producere et ekstra kg mælk, en ekstra gris eller en ekstra tønde korn? Det er en vigtig analyse på enhver bedrift, og det er en analyse, som nogle gange vil vise, at ekspansion absolut ikke er vejen til at få en bedre bundlinje.

Faglige nøgletal er fortsat relevante at kigge på. Men de har ingen værdi uden at blive vurderet i forhold til driftsøkonomien. For er der ikke god økonomi i driften, kan man glemme alle sine faglige ambitioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg hørte for mere end 15 år siden et foredrag med en meget kendt landbrugsmægler, som havde en pointe, der illustrerer meget godt, at økonomi for nogle landmænd - i hvert fald tidligere - var noget sekundært. Ja, nærmest et nødvendigt onde for at kunne udfolde sig fagligt som landmand.

Mægleren fortalte om prissætningen af landbrugsbedrifter, som altid foregår med udgangspunkt i bedriftens evne til at give afkast. Kvæggårde fik dog efter de nøgterne beregninger lagt en million kroner oven i prisen, for det var ifølge mægleren den overpris, kvægbønder på den tid var villige til at betale for at opnå en tilværelse på en kvæggård.

Selvom tilværelsen som selvstændig landmand i høj grad stadig er en livsstil, er den tid nok forbi, hvor man får mulighed for at etablere sig til overpris. Udgangspunktet er, at et produktionslandbrug er en millionforretning. Og en sund driftsøkonomi er afgørende.