Når de nye dagpenge og efterlønsregler træder i kraft den 1. oktober 2018, kommer det til at betyde væsentlige forringelser. Særlig dansk landbrug bliver hårdt ramt, vurderer eksperter, der frygter at nogle landmænd risikerer helt at miste efterlønnen:
- Risikoen er, at mange landmænd der måske har indstillet sig på, at de gerne vil gå på efterløn pludselig kan stå uden at kunne få en krone, siger Klaus Kildahl, der er økonomirådgiver og ekspert i pensionssager i rådgivningsvirksomheden LMO.