- Ny teknologi ændrer markedssituation, og jeg tror, teknologi kan blive vejen til, at dansk landbrug kan få lov til at dyrke mere med lavere miljøbelastning, nævner Torben Vagn Rasmussen.

I Herfølge, lidt syd for Køge, driver Torben Vagn Rasmussen 130 hektar med hvede, maltbyg, raps, sukkerroer samt slagtesvin. Han har de seneste to vækstsæsoner arbejdet med præcisionsgødskning. Med en investering på 180.000 kroner, gå-på-mod og masser af timer er det lykkes at omfordele kvælstofgødningen og hæve udbytte og proteinindhold, der hvor planterne fik, alt det, de kan optage. En del af udbyttestigningen kan tilskrives landbrugspakken og resten en omfordeling af kvælstof fra sukkerroerne til hveden som et eksperiment.

- Det er "disruption", det vil sige, at ny teknologi ændrer markedssituation, og jeg tror, teknologi kan blive vejen til, at dansk landbrug kan få lov til at dyrke mere med lavere miljøbelastning, nævner han, som begrundelse for, at deltage i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt.

- Jeg håber på, at kvælstof ved hjælp af smart gødskning kan gå hen at blive "stuerent" uden for landbruget. Og så kan vi oven i købet tjene penge på det, hvis vi får lov til at gøde efter de behov, som planterne har på ejendommens jorde, siger han.

Han er uddannet cand.merc. og har ejet ejendommen i Herfølge siden 1977. Ved siden af landbruget har han, gennem 30 år, beklædt direktørposter i handel, industri, byggeri og rederier. Nu er han med i bedriften og passer markdrift, stald og udlejningsboliger sammen med en ansat; Tommy Rasmussen.

Den svenske model

Inspirationen til at gå ind i præcisionsdyrkning har Torben Vagn Rasmussen hentet på Gødningskonference arrangeret af "Odling i Balans" i Linköping januar 2016, hvor smart gødskning, med lav udledning, blev gennemgået.

- Sverige har en anden tilgang end den danske N-kvote fra 1998 for tildeling af kvælstof. Sverige anvender næringsbalance i styringsværktøjet GrepåNæringen på hvert enkelt landbrug. Den enkelte gård disponerer frit kvælstofmængden efter gårdens potentiale for høstudbytte, forklarer han og fortsætter.

- Siden 2014 har de svenske myndigheder stillet information om biomassetilvækst på den enkelte mark til rådighed for landmanden via CropSat, der leverer en satellitbaseret affotografering af gårdens marker til landmandens computer. Kombineret med håndholdte N-testere eller traktormonterede N-sensorer, til at måle klorofylindhold, kan landmanden tilrettelægge sin gødskningsstrategi og tildele kvælstof gradueret på 50 x 50 meter kvadranter op til fem til seks gange i løbet af vækstsæsonen. På den måde får planterne en tilpas portion at optage pr. gang, så intet eller meget lidt er i overskud på ethvert tidspunkt i vækstperioden. Gødskning bliver med andre ord markspecifik og afhængig af GPS-koordinater.

Erfaringerne med den svenske model

Landbrugspakken har siden 2016 tildelt mere kvælstof til dansk landbrug. Det har givet et løft i høstudbytterne - også i Herfølge. På Torben Vagn Rasmussens ejendom er hvedeudbyttet øget fra 7.700 kg/hektar før landbrugspakken til 9.100 kg/hektar med landbrugspakken, en stigning på 1.400 kg/hektar eller 18 procent svarende til N-løft i Landbrugspakken. Samtidigt Samtidig er proteinindholdet øget fra 8,1 til 10,3 procent, det vil sige 27 procent mere protein i kornet. Merudbyttet har været 28 kg hvede pr. ekstra kg tilført kvælstof. Det gennemsnitlige udbytte er 39 kg hvede pr tilført kg kvælstof.

På den bedste halvdel af hvedearealet er anvendt svensk "Smart Gødskning" op til årets optimum pr. mark. Her blev høstudbyttet 10.750 kg hvede med 10,4 procent protein. Merudbyttet har været 3.050 kg/ha eller 39 procent. Det giver 47 kg hvede pr. ekstra kg tilført kvælstof.

For at kunne afprøve den svenske model, har Torben Vagn Rasmussen investeret 180.000 kroner i en gødningsspreder med GEO-spread, GPS og monitor på traktoren og Yara N-tester.

- Data om plantevæksten i marken henter vi gratis på CropSat, som SEGES administrerer, og Landbrugsstyrelsen har købt licens til. Satellitten overflyver to gange om ugen, og det fungerer efterhånden fint, hvis det ikke er overskyet. Udfordringen har været at overføre disse data til gødningssprederen, men det lykkedes sammen med min ihærdige medarbejder, fortæller han og uddyber:

- Slagtesvinestalden på vores ejendom er lejet ud, og vi får cirka en tredjedel af kvælstoffet i gødningen derfra. Hurtigt efter spredningen af den ser vi på CropSat store variationer i plantevæksten. Husdyrgødningen bringes ud så tidligt som muligt, og så retter vi billedet op og supplerer med kunstgødning fire til seks gange. Mængden er bestemt ud fra Yara N-testeren, hvad planten mangler. For at opnå den mest optimale udnyttelse af kvælstoffet, forskellige steder i marken, vælger svenskerne at køre mange gange i marken og bringe det ud i små mængder.

Torben Vagn Rasmussen fortæller også, at svenskerne i Skåne, som har mindst lige så intensivt landbrug som Danmark, lever fuldt op til EU's vandrammedirektiv, som siger, at der max. må være 11,3 mg N-nitrat pr. liter vand. Det holder de svenske myndigheder øje med ved at måle kvælstofindholdet i vandløb og åer. Konsekvensen af den svenske model er, at udledning ligger omkring 5 mg N-nitrat pr. liter. Kvælstofforbruget i ton er reduceret med 45 procent i perioden 1995-2013 med hjælp af vejledningssystemet GreppaNäringen. Resultat er udbytter i top og lav udledning.

- Næringsstofbalancen i marken beregner landmanden hvert år for sin bedrift ud fra tilført gødning og høstudbytte pr. afgrøde ved at indrapportere 15-30 data til systemet "GreppaNäringen". De inspirerer cirka hvert tredje år. Ved større forskel fra egnsgennemsnittet konsulterer Jordbruksverket landmanden, forklarer han og uddyber, at metoderne er udviklet i et samspil mellem Jordbruksverket, landbruget, Sveriges landbrugsuniversitet i Uppsala, og metoden formidles via systemet GreppaNäringen af Jordbruksverket.

Keep it simple

Det svenske koncept er, ifølge Torben Vagn Rasmussen, "keep it simple" med det formål, at maksimere udbytter med respekt af lav udledning og holde udgifterne nede. Konsulenthjælp er ikke påkrævet, men IT-snilde på bedriften er en god ide.

- Svenskerne er 10 år foran os. Ved at være med i landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisionsdyrkning håber jeg inderligt, at vi får vist, at der ikke sker større udvaskning fra vores marker, fordi vi tilfører større mængder kvælstof - kunsten er at fordele kvælstoffet til de jorde og afgrøder, som kan udnytte kvælstoffet optimalt.

- Samtidig vil jeg gerne slå på tromme for den svenske model. Det er i bund og grund ikke nødvendigt at udvikle nogen stor forkromet målrettet regulering i Danmark. Det hele kan løses med krav om, at vi bruger kvælstoffet intelligent, der hvor planterne reelt også kan optage det.

- Vi har nogle af verdens bedste klimatiske forhold til kornproduktion og husdyrhold, og vores eksportmarkeder sætter pris på vores fødevaresikkerhed og sporbarhed. derfor Derfor er det enorm ærgerligt, at vi skal slås med politiske restriktioner - det gavner hverken miljøet, eksporten eller landmandens indtjening, konkluderer han.

Har du fortalt landbrugsstyrelsen, om dine erfaringer med den svenske model?

- Nej, ikke i detaljer. Det må komme hen af vejen med de kommende års erfaringer, lyder svaret fra Herfølge.