Fra rekordhøst til rekord våde marker, pressede afregningspriser og sigtbarheden er sløret (nye rammevilkår).

På Vesterkjær dyrkes der ren planteavl på cirka 720 hektar (ejet, forpagtet) - af disse er 85 hektar drevet økologisk. Med ren planteavl på bedriften kan man i denne tid godt ønske sig nogle flere grene at sprede sine aktiviteter på og ikke mindst fordele sin risikospredning.

Man har altid sagt, at det går "op og ned'" i landbrugsbranchen. Det er med alt lige fra resultater i marken eller fra stalden, valutaen, renten, medarbejdere, vejret, rammevilkår, konkurrenceevne og så videre.

Dog synes jeg, set med mine øjne, at de sidste par år har været ekstreme. Et par eksempler kunne være vejrforandringer og det økonomiske pres fra bankverdenen. Der sidder mange, som har oplevet ting, der er værre, men jeg ser udfordringerne blive større og mere kontrastfyldte. En medvirken til dette er selvfølgelig de sidste mange års store udvikling. En stor del af landbrugsbranchen bliver større, og giver også større udsving, når ting lykkedes eller ikke.

Et kort tilbageblik på 2017

Der er på og i vores område faldet cirka 1.000 millimeter vand sidste år. Det kan give visse udfordringer i kolde og våde år, da vi er beliggende på en egn, hvor store dele af jorden er JB 6-8. Desuden er ejendommen placeret på højderyggen af en gammel gletsjerdal, som bevirker lidt lavere jordtemperatur end normalen. Derfor forløb etableringen af vintersæd til høst i 2018 ikke som planlagt, hvorfor vi til høst ikke har megen vintersæd.

Avlen i 2017 var tilfredsstillende i stort set alle afgrøder med et dyrkningsår, som var tørt indtil høst. Det medvirkede til, at afgrøderne havde gode betingelser for at kunne udvikle sig optimalt. Set med mine øjne er det, at kunne starte vækstsæsonen med et optimalt såbed - alfa og omega, og det var grundpillen til den gode avl.

Dernæst var dyrkningsåret præget af et koldt forår, samt for lidt sol, men afgrøderne trodsede vejret, da andre vigtige vækstbetingelser var opfyldt.

Vi byder 2018 hjertelig velkommen, men med forbehold

Foråret er lige rundt om hjørnet, og vi fik vores ekstra kvælstof - og tak for det. Men dansk landbrug er ikke en dans på roser. Vores politiske, eller ikke politiske, politikere giver ikke ved dørene. Man får ikke noget, medmindre man giver noget igen. Vi har selv ønsket målrettet regulering, og det har vi i den grad fået. Et eksempel er de nye efterafgrødekrav/vilkår, som giver os sved på panden, dertil skal der også nævnes regulering af fosfor.

Der er ikke mindre end fem forskellige slags efterafgrøder at forholde sig til (Pligtige, husdyr, MFO, målrettede - frivillige med tilskud og målrettede - obligatoriske). Det giver store problemer/udfordringer for sædskifteplaner, blokdyrkning og effektivisering med mere. Ydermere fortsætter datotyranniet, som forudsætter forbud mod sprøjtning otte uger efter høst af hovedafgrøden i marker med MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at kornafgrøder skal være høstet inden 20. august 2018, hvis efterafgrøden skal tælle med som MFO. Ved høst senere skal man søge dispensation hos NST (natur og erhvervsstyrelsen). Og hvis det er tilfældet, rykkes datoen for hvornår efterafgrøden må destrueres fra 20. oktober til 29. oktober. Personligt mener jeg, at der er nogen som har sovet i timen. Det var måske ikke helt der, vi ville hen.

Hvad kommer til at ske?

Vi står overfor et kommende forår med megen vårsæd, som skal etableres. Her på Vesterkjær kommer såmaskinen til at skulle køre i døgndrift, som sikkert også så mange andre steder. 400 hektar venter forude, fordelt på tre forskellige afgrøder og i fem variationer.

Vårbyg

Vårbyg med græsudlæg

Hestebønner

Økologiske hestebønner

Økologisk havre