Det handler om at grisen udnytter energien bedst muligt, uden at maven tager skade. Derfor bør man forholde sig til formalingsgraden af kornet.

Mange besætninger har et uudnyttet indtjeningspotentiale, fordi deres foder ikke er formalet fint nok. Formålet med formalingen er, at grisen kan udnytte så meget energi fra kornet som muligt. Proteinråvarerne skal også formales, så de kan blive optimalt udnyttet. Det store spørgsmål er, hvilken formalingsgrad grise kan klare og ikke mindst, hvad staldpersonalet kan klare? Hvis man tidligere har haft negativ effekt med fin formaling, er man måske tilbøjelig til at nøjes med den nemme løsning, som er at fodre med grovere formal-ing, og det koster på foderforbruget.

Formaling af foderet er ofte et diskussionspunkt, hvor jeg tit hører "sådan plejer vi at gøre, og vi tjekker jævnligt formalingsgraden". Når jeg efterfølgende ser på listen over, hvor mange gange formalingen er tjekket det seneste år, er det måske kun noteret tre, fire eller fem gange på listen. Det er ikke nok, hvis energien fra korn og protein fra eksempelvis sojaskrå skal udnyttes optimalt af grisene i stalden.

citat start

...Vær derfor kritisk når hygiejnen i mølleriet gennemgås, for der må ikke være kondens...

citat slut

Gør det nemt i dagligdagen

Udtagning af formalet korn kan i nogle foderlader være meget svært og omstændeligt. Det anbefales at lave en manuel anordning, så det er nemt og hurtigt at udtage en formalingsprøve af kornet. Det kunne for eksempel være en klapkasse, som bliver monteret på transportvejen mellem møllen og blanderen. Denne løsning gør det muligt at udtage formalet korn, mens mølleriet er i gang med at lave en foderblanding. Når prøven er udtaget, skal den køle af så der ikke dannes kondens i sigten. Det tager ofte ikke mere end 10 minutter før prøven er klar til sigtning. Umiddelbart kan de fleste sigter anvendes, men jeg anbefaler at anvende en sigte, der kan måle på fraktionerne under en millimeter, mellem en til to millimeter og over to millimeter. Her kan sigten "Bygholm 2" være et godt bud, og den skal kun rystes i to minutter for at få et præcist svar hver gang.

Jeg ser stadigvæk at nogen har den "gamle" bygholm sigte med fire små rum. Og her vil jeg bestemt opfordre til at man får købt sig en ny sigte. Fordi de små rum i sigten kan gøre det meget svært at få et retvisende resultat ud af sigtningen. Og i øvrigt skal den gamle bygholm sigte rystes i fem minutter, som nærmest er uoverkommelig opgave hvis man både har grov og fin formaling af flere kornarter.

Når prøven er sigtet, skal resultatet noteres, og det skal vurderes om formalingen er god nok. Her vil jeg klart anbefale at bruge den app som hedder "sigteprofil". Den kan downloades i Appstore og google play. Her kan man hurtigt regne resultatet om til 100 procent og gemme resultatet. Man kan også indtaste sin egen målsætning på den enkelte kornart, så det er nemt at se, om formalingsgraden er som forventet.

Når det er nemt at udtage og hurtigt at sigte, så bliver det nemmere gjort. Anbefalingen er hver 14 dag, man skal tjekke formalingen af kornet.

Anbefaling til formalingsgrad

Helt generelt kan jeg sige, at kornet skal formales så fint, at det fortsat fungerer godt i stalden. Det betyder, at foderanlægget og foderautomater skal kunne håndtere foderet, uden der dannes bro, for grise vokser som bekendt ikke af tomme foderkrybber. Hvad angår mavesårsproblematikken i smågrise- og slagsvinestalde, så giver fint formalet foder ikke i sig selv mavesår. Det er typisk først, når der er sundhedsproblemer, eller foderhygiejnen ikke er i orden, at der vil komme mavesår. I tilfælde af mavesår skal du ændre til en grovere formalingsgrad, og bruge det som et middel til at mindske mavesår i en periode, til problemet er løst. Herefter formales igen lidt finere, så grisene kan udnytte foderet optimalt igen.

Som det ses i tabellen er der angivet et interval til smågrise og slagtesvin under en millimeter. Mange vil nok mene, at foderet er meget fint at se på når man stiler mod 80 procent under 1 mm. Vores erfaring viser god foderudnyttelse i de besætninger, hvor formalingsgraden er på i mod 80 procent under en millimeter.

Der er også et interval i den grove del til søer og polte, over to millimeter. Her er anbefalingen, at der skal være 15 procent over to millimeter, men vi ser mange besætninger ligge lidt lavere uden problemer med mavesårsindekset. Det vil også give et bedre foderforbrug.

Er det fint formalede korn negativt?

Flere taler om, at det fine foder under en millimeter skal deles yderligere op, men er det rigtigt?

Der har været meget snak om, at det fint formalede korn kunne være negativt, og det var det allerfineste mel i foderet, som var skyld i forhøjet mavesårsindeks i nogle besætninger. Den fine formaling giver i sig selv ikke en væsentligt øget fraktion under 0,5 millimeter, sammenlignet med en grov formaling. Det er blevet testet flere gange og vi kan konstatere, at det er nok at få svar på de tre fraktioner, under en millimeter, mellem en til to millimeter og over to millimeter. Selvfølgelig indeholder finere formalet foder flere små partikler, end groft formalet foder. Og fint formalet foder kan øge risikoen for et øget mavesårsindeks. Det ses i diagrammet, der er næsten ens procentvis fordeling i formalet korn af de fraktioner, som er testet under en millimeter, selv om kornet var groft, mellem eller fint formalet.

Sammenligning af formalingsgraden kan være svært

Når du skal sammenligne resultater af formalingsgrader med andre, skal du sammenligne resultater inden for samme sigtemetode. Du kan ikke sammenligne tørsigtning med vådsigtning, eller volumenaflæsning med resultater, som er fremkommet ved at veje fraktionerne. Om du skal veje fraktionerne fra tørsigtningen eller ej, er en smagssag.

Du kan som oftest nøjes med at volumenaflæse fraktionerne, når der er tale om en hammermølle. Når det er en skivemølle, vil resultatet ofte være lidt forskelligt, afhængigt af om du anvender enten volumenaflæsning eller vejemetoden. Uanset hvad du gør, skal du styre efter, at kornet skal slås i stykker, så det kan blive fordøjet optimalt i grisen. Fin formaling af korn betaler sig.

Andre problemer med fint formalet foder

Når kornet formales finere, kan det give problemer med øget temperatur i den formalede vare, efter møllen. Er temperaturen i foderladen lav, vil der dannes kondens i transportvejen, blanderen og færdigvaresiloerne, hvis du ikke sørger for god udluftning i mølleriet. Hvis der dannes, bare en anelse, kondens som ikke fjernes, kan det medføre, at der udvikles dårlig foderhygiejne i løbet af meget kort tid, det kan ske på få dage. Dette kan medføre problemer i stalden med blandt andet øget dødelighed og højere foderforbrug til følge.

Vær derfor kritisk når hygiejnen i mølleriet gennemgås, for der må ikke være kondens, som ikke bliver fjernet. Et velfungerende mølleri er tørt, og det støv som ophober sig, skal være hvidt og tørt og ikke sidde fast, når du prøver at fjerne det. Belægninger må ikke være mørke, så er der allerede mug eller svampe i gang med at udvikle sig. Kondensen skal fjernes, for eksempel med en blæser eller et dyssefilter, som skal køre fra blandingen går i gang til cirka en halv time efter blanderen er tømt igen. Det som er afgørende er at blandesystemet bliver holdt tørt.

Økonomi i korrekt foder

Det er ikke ualmindeligt at forbedre foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, ved at formale foderet finere, især hvis der ikke tidligere har været fokus på formalingsgrad i besætningen. Det bliver hurtigt fire kroner pr. smågris, eller 11-12 kroner pr. slagtesvin i øget indtjening. Så der er indtjening at gå efter ved at formale foderet finere.

Når der er tale om foder til søer og polte er målet en lav score på mavesårsindekset. Dette sker ofte via en grovere formaling end til grise i vækst.