Hvorfor bliver køerne ikke drægtige, når man gør alting korrekt? At have en sund ko i brunstcyklus, insemineret af en erfaren inseminør er ikke nok til at sikre en levedygtig drægtighed.
Der er to afgørende faktorer, som skal forekomme før reproduktion, for at der er en reel chance for at udvikle et embryo, som vil overleve på sigt. Det første væsentlige element for en blivende drægtighed er et højt niveau af hormonet progesteron. Ikke det progesteron, der er nødvendigt for at opretholde drægtigheden, når den er blevet til, men progesteronet før befrugtningen. Talrige studier viser, at den udviklede ægcelle kræver et højt progesteronniveau i løbet af de sidste dage før ægløsning, for at ægcellen er i stand til at blive befrugtet og udvikle et embryon, som vil overleve på sigt.
Den anden kritiske faktor, i produktionen af en levedygtig drægtighed, er ægløsningen af en follikel, der ikke er for gammel og degenereret eller modsat for ung og umoden. Et stærkt og levedygtigt embryon kræver, at der udvikles en frisk, kompetent ægcelle (det ubefrugtede æg, der frigives fra follikelet), og dette er ofte et problem hos lakterende malkekøer. Der er en høj procentdel af de naturlige brunster, som frigiver aldrende dominerende follikler ved ægløsningen. Disse køer opleves oftest som om, de har en kraftig brunst med meget slim og røde og opsvulmede kønslæber, men ægcellen er gammel. De fleste af disse ældede ægceller vil befrugtes, men de udvikler små, svage embryoner med ringe overlevelse.
Både folliklens udviklingsevne og et passende progesteronniveau under udviklingen er essentielt for at maksimere fertiliteten. Det er grunden til, at nogle kvægbrug opnår drægtighedsprocenter på mere end 60 procent ved hjælp af synkroniseringsprogrammer.
Artiklen har været publiceret i magasinet Dairy Herd Management.
