Det er især i vintermånederne, at kalvene er under mest stress, og at sygdomme som coccidiose drager fordel af et nedsat immunforsvar hos kalvene.

Coccidier er parasitter, der lever og formerer sig i tarmvæggene hos kvæget. Oocyster udskilles med gødningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fra det øjeblik kalven bliver født, er den meget udsat for at få æg i munden, siger Sam Leadley, dyrlæge, Attica Veterinary Associates til magasinet Dairy Herd Management.

Sam Leadly har en række råd til at reducere udskillelsen af oocyster fra ældre dyr:

Sørg for rene, velstrøede hvilearealer til kalvene

Optimer ventilationen i stalden og i kalve- og kviehytter

Sørg for tilstrækkelig foderplads pr. dyr

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minimer vægt- og aldersvariation mellem dyrene i gruppen

Undgå udfodring på gulv med mindre det er i en krybbe

Sørg for tilstrækkeligt med vand til dyrene

Behandl inficerede dyr

Maksimer tiden inden en ny gruppe kommer ind i boksen

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På næsten alle bedrifter vil alle dyr i den sidste ende blive eksponeret for coccidier. Gennem en naturlig eksponering vil de opbygge en immunitet, der undertrykker infektion, siger Sam Leadly og tilføjer:

- Hvis eksponeringen af unge kalve kan blive holdt på et lavt niveau af infektion, kan de opbygge immunitet uden overdreven skade på deres tarme og tab af normal vækst.

Hvis den naturlige eksponering er høj, anbefaler Sam Leadly, at man bruger forebyggende fodertilskud mod coccidier for at kontrollere coccidieaktiviteten hos udsatte kalve.

- Skader på tarmen grundet ukontrolleret vækst af coccidier vil ske så tidligt som fem dage efter en eksponering for coccidier, fortæller Sam Leadly og fortsætter:

- Vent derfor ikke med at bruge fodertilskuddet til de kliniske symptomer er til stede.